Der kunne ikke stilles krav om betaling af affaldsafgift for deponering af affald på egen grund

Print

Oprettet d. 3/6 - 2005

Aalborg Portland A/S lagde i 1998 sag an mod Skatteministeriet for at få refunderet affaldsafgift for i alt 32 millioner kr., som var opkrævet i tiden fra 1. januar 1990.

Virksomheden havde i mange år anvendt 2 fyldepladser til oplag af affald på egen grund. I 1991 og 1993 blev disse to hidtil anvendte pladser af kommunen anvist som bortskaffelsesmuligheder for affald fra virksomheden.

Kommunens anvisning medførte ingen praktisk ændring i den måde, affaldet hidtil var håndteret på. Behandling af affaldet, herunder kontrol m.v., stod virksomheden stadig selv for.

Anvisningen skete som følge af bekendtgørelse nr. 118 om bortskaffelse af affald af 23. februar 1989, og virksomheden blev samtidig pålagt at registrere, hvor store mængder affald der blev deponeret, og at betale affaldsafgift i forhold hertil.

Spørgsmålet om afgiftsbetaling blev prøvet ved de administrative klageinstanser, hvor pligten til at betale blev fastholdt, ligesom Østre Landsret ved dom af 22. oktober 2001 fandt Aalborg Portland A/S pligtig at betale affaldsafgift.

Ved lov nr. 838 af 19. december 1989 om afgift af affald og råstoffer, der trådte i kraft den 1. januar 1990, gennemførtes en særskilt lov om affaldsafgift.

Kapitel 2 med overskriften »Affald« har blandt andet følgende bestemmelser:

”Afgiftspligtens omfang

§ 9. Der skal betales afgift af affald, der tilføres en registreringspligtig virksomhed.

. . .

Registrerede virksomheder

§ 11. Virksomheder, der modtager affald fra kommunale renovationsordninger, herunder affald, der er anvist af kommunalbestyrelsen
til deponering eller forbrænding, skal registreres hos toldvæsenet.”

Østre Landsrets dom blev indbragt for Højesteret, der omstødte den, og afgjorde at den betalte affaldsafgift skulle refunderes til virksomheden.

I modsætning til Østre Landsret, fandt Højesteret således ikke, at det var en naturlig sproglig forståelse, at affald, der hidrører fra en virksomheds produktion og deponeres på egen grund, ”tilføres” virksomheden, ligesom Højesteret ikke fandt at motiver og forarbejder til loven medførte, at den skulle kunne forstås sådan.

Højesterets dom er en flertalsafgørelse.

(H.D. 21. januar 2003 i sag 470/2001 (1. afd.), gengivet i ugeskrift for Retsvæsen 2003, side 821)

Kommentar: Denne sag viser klart, at det er meget svært at vide, hvornår myndighederne lovgiver ud fra miljømæssige hensyn, og hvornår der er tale om rene skattehensyn – eller at det i hvert fald ved myndighedernes håndtering af reglerne er svært at finde denne skillelinie. Reglerne er siden ændret, så der lovgivningsmæssigt er skabt hjemmel til at kræve affaldsafgift, også af eget affald der deponeres på egen grund.