Amt frifundet for erstatningskrav

Print

Oprettet d. 20/9 - 2005

Et amt havde i 1991 givet afslag på miljøgodkendelse af et dambrug. Afslaget blev indbragt for Miljøstyrelsen, der stadfæstede afslaget, hvorefter sagen blev påklaget til Miljøklagenævnet. Miljøklagenævnet hjemviste sagen til fornyet behandling, idet nævnet fandt, at afgørelsen skulle træffes ud fra den forudsætning, at der var tale om et lovligt bestående dambrug. Amtet havde givet sit afslag ud fra en vurdering af, at anlægget oprindeligt var ulovligt etableret.

Efter fornyet behandling i amtet blev det meddelt dambrugets ejer, at anlægget ikke ville blive krævet nedlagt, men at det i stedet skulle bringes i overensstemmelse med dambrugsbekendtgørelsen. Der var da gået 3 år fra amtets første afslag.

Ejeren af dambruget lagde sag an mod amtet, med krav om erstatning for det tab han havde lidt som følge af amtets afgørelse fra 1991.

Vestre Landsret frifandt amtet. Frifindelsen var begrundet i, at den ændrede afgørelse ikke var begrundet i en anden vurdering af de miljømæssige hensyn, at ejeren under retssagen havde oplyst at han ikke kunne opfylde dambrugsbekendtgørelsens krav, og endelig i, at der ikke var begået egentlige sagsbehandlingsfejl hos amtet.

(Vestre Landsrets dom af 19. juni 2002 i sag 8. afd. B-1052-99 og B-1192-99)

Kommentar: Der rejses løbende domme om myndighedernes ansvar for de tab borgerne måtte lide som følge af fejl ved sagsbehandlingen.

Senest er der Lovorientering 3/2002 omtalt en dom afsagt af Østre Landsret (Østre Landsrets dom af 25. marts 2002 i sag 7. afdeling B-0284/01), hvor retten fandt, at der slet ikke kunne gøres ansvar gældende så længe der var tale om fejl i forbindelse med afgørelser, der kunne ankes administrativt.

I denne sag tager Vestre Landsret udgangspunkt i, at der godt kunne være statueret et sådant ansvar. Men de konkrete omstændigheder fører alligevel til at amtet frifindes.