Ørestadsselskabet havde ikke handlet erstatningspligtigt i forbindelse med tildelingen af opgaven med at bygge metroen.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 18/4 - 2005

I forbindelse med Ørestadsselskabets (ØSS) udbud af 1. fase i etableringen af metroen i København afgav blandt andre European Metro Group (EMG) tilbud. Udbudsmaterialet til bygningen af metroen angav en række krav til buddene. Disse krav var beskrevet i bl.a. ”Project Base”. Der var desuden udarbejdet et referenceprojekt, ”Project Outline”. Udbuddet omfattede kontrakt A: bygge- og anlægsarbejderne, kontrakt B: transportsystemet og kontrakt C: både kontrakt A og B.

Efter prækvalifikationen havde ØSS udvalgt seks firmaer/konsortier til at afgive bud på kontrakt A, herunder EMG, Copenhagen Mini Metro Group (CMG) og The Copenhagen Metro Construction Group (COMET). COMET indgav udover buddet på kontrakt A et yderligere bud kaldet A-plus, som foruden kontrakt A omfattede håndteringen af eventuelle grænsefladeproblemer i forhold til kontrakt B under forudsætning af, at firmaet Ansaldo vandt kontrakt B. Ansaldo indgav et tilsvarende bud på kontrakt B kaldet B-plus, foruden et ordinært tilbud på kontrakt B. I perioden marts til april 1996 fik to af de bydende meddelelse fra ØSS om, at de ikke skulle afgive yderligere bud. De øvrige fire, herunder EMG, blev bedt om at afgive et justeret tilbud. Den 12. juli 1996 besluttede ØSS, at alene CMG og COMET skulle afgive et endeligt tilbud på kontrakt A. Den 20. august 1996 meddelte ØSS COMET, at de havde vundet kontrakt A.

Sagen drejede sig om, hvorvidt ØSS i løbet af udvælgelsesprocessen på en række punkter havde handlet erstatningspådragende over for EMG, der havde nedlagt en principal erstatningspåstand på 107.300.000 kr. svarende til mistet fortjeneste på kontrakt A. Subsidiært havde man krævet erstatning af de udgifter, som EMG havde afholdt i forbindelse med deltagelse i konkurrencen.

Højesteret fastslog, at det ikke var godtgjort, at Project Outline i strid med udbudsgrundlaget var blevet anvendt som evalueringskriterium og/eller mindstekrav for tildeling. ØSS havde ikke tilsidesat udbudsvilkårene i henseende til hverken gennemførelse af realitetsforhandlinger, tilkendegivelse af at EMG’s tilbud var uden interesse, eller udpegning af weak points, hvor Højesteret bemærkede, at ØSS under forhandlingerne gentagne gange havde påpeget problemer navnlig vedrørende tilstrømmende grundvand og evnen til at håndtere passagerstrømme i det undergrundsstationskoncept, som EMG havde baseret deres tilbud på. Højesteret fandt, at ØSS havde tilsidesat ligebehandlingsprincippet ved at overse en tilbudt rabat på 77 mio. kr. fra EMG, men at dette forhold havde været uden reel betydning for tildelingen af projektet. ØSS skulle ikke ved evalueringen af COMET’s oprindelige bud i februar 1996 have beregnet et tillæg på 113 mio. kr. svarende til det, der blev tillagt ved evalueringen af det endelige tilbud, idet de konkrete forhold, herunder mængden af tilstrømmende vand, som begrundede dette tillæg, først blev kendt af ØSS efter udvælgelsen til afgivelse af endeligt tilbud. Udbudsmaterialet foreskrev ikke samtidig åbning af de fire justerede tilbud, og åbning af de fire justerede tilbud, efterhånden som de indkom, var ikke i strid med ligebehandlingsprincippet. Et alternativt tilbud med forkortede stationer afgivet af CMG spillede ikke nogen praktisk rolle, hvorfor det var uden betydning, om tilbudet skulle have været afvist. ØSS burde have undladt at aftale opdatering af A-plus-tilbuddet fra COMET, men A-plus-tilbuddet indgik ikke i beslutningerne om hvem, der skulle udvælges til at afgive endeligt tilbud, og det blev først forhandlet efter, at det var afgjort, hvem der skulle have entrepriserne, og det indebar derfor ikke en tilsidesættelse af udbudsreglerne.

To rådgivningsfirmaer havde varetaget rådgivningsopgaver både for ØSS og CMG, men alene det ene rådgivningsfirmas deltagelse som rådgiver for ØSS i selve evalueringen vedrørende miljøtekniske spørgsmål havde indebåret en konkret mulighed for at favorisere CMG, og rådgivningsfirmaets dobbeltrolle havde således medført en fortrinsstilling for CMG, som havde indebåret en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet. EMG’s indsigelse herom var ikke fortabt ved passivitet. Det var imidlertid ikke godtgjort, at EMG ville have fået kontrakten, hvis ØSS havde overholdt udbudsreglerne, og der var derfor ikke grundlag for at tilkende EMG erstatning for mistet fortjeneste.

Det kunne endelig ikke antages, at EMG, der efter prækvalifikationen vidste, at det omhandlede rådgivningsfirma var rådgiver for CMG, ville have undladt at afgive tilbud, hvis de havde haft kendskab til rådgivningsfirmaets deltagelse i evalueringen vedrørende miljø. Der var heller ikke de fornødne holdepunkter for at antage, at den manglende overholdelse af udbudsreglerne havde medført, at en reel mulighed for EMG for at få kontrakten var blevet forspildt. Der var derfor heller ikke grundlag for at erstatte EMG’s udgifter ved deltagelsen i konkurrencen.

Højesteret frifandt herefter ØSS.

Landsretten var nået til samme resultat.

(Højesteret dom afsagt den 31. marts 2005, sag 428/2002)