Totalentreprise og princippet om ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 10

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 5/10 - 2007

Denne afgørelse viser, at der ikke skal meget til, før bygherren har overtrådt ligebehandlingsprincippet. Følgende punkter var i strid hermed:

Det er i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet art 10:

1)Når en bygherre afviser et tilbud fra en entreprenør, fordi bygherren mener, at der er taget et forbehold, men ikke kan bevise det. 2)Når en bygherre ikke besvarer spørgsmål fra en entreprenør, der er stillet inden fristens udløb. 3) At indgå aftale med en entreprenør, hvis tilbud ikke er i overensstemmelse med bygherrens konkurrencebetingelser. 4) at tage et tilbud i betragtning, der indeholder forbehold.

Sagen handlede om, at entreprenør B afgav tilbud på et byggeprojekt, hvor 3 andre firmaer tillige havde afgivet tilbud. Indklagede, som er bygherre, indgik kontrakt med entreprenør A og ikke med entreprenør B som mente, at bygherren på 5 punkter havde begået fejl.

Punkt 1 og 2
Entreprenør B var bragt i tvivl om, hvorvidt bygherren havde søgt dispensation fra lokalplanen, og stillede derfor bygherrens rådgiver spørgsmål herom inden spørgefristens udløb. Spørgsmålet blev ikke besvaret uanset, at entreprenør B rykkede for svarene. En medarbejder hos entreprenør B ringede, dagen inden tilbudsfristen til bygherrens rådgiver. Rådgiveren kunne ikke besvare spørgsmålet, og rådede derfor entreprenør B til at tage forbehold for afleveringstidspunktet. Entreprenør B skrev derfor i tilbudet, at man forudsatte, at forholdet omkring lokalplanen var bragt i orden. Bygherren afviste tilbudet, fordi han mente, at det udgjorde et ulovligt forbehold.

Klagenævnet udtalte, at entreprenør B rettidigt havde stillet spørgsmål vedrørende lokalplanen, og dette ikke blev besvaret. Bygherren var endvidere ansvarlig for sin rådgivers udtalelser. Klagenævnet konstaterede, at entreprenør B ikke havde tage et forbehold. Bygherren havde, ved at afvise tilbudet og ved ikke at besvare spørgsmålene skriftligt inden for fristen, handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 10 og med EU-udbudsrettens gennemsigtighedsprincip.

Punkt 3
Bygherrens konkurrencebetingelser krævede, at tilbudet indeholdt en ”redegørelse og principskitser for installationers disponering, dimensionering, virkemåde, standard m.v.”, og dette var ikke angivet i tilbudet fra entreprenør A. Entreprenør B påstod, at bygherren havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet artikel 10, ved at tage tilbudet fra entreprenør A i betragtning uanset, at dette tilbud ikke opfyldte bygherrens konkurrencebetingelser.

Klagenævnet udtalte, at det var ubestridt, at tilbudet fra entreprenør A ikke indeholdt egentlige principskitser. En udførlig og præcis beskrivelse af føringsveje kunne antagelig erstatte principskitser, men Klagenævnet fandt, at den kortfattede og generelle beskrivelse i tilbudet fra entreprenør A ikke opfyldte dette. Tilbudet var derfor ukonditionsmæssigt, og skulle være afvist af bygherren. Da det ikke blev afvist, havde bygherren handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 10.

Punkt 4
Entreprenør B mente, at bygherrens konkurrencebetingelser skulle forstås således, at alle tilbud med forbehold skulle afvises, og entreprenør As tilbud derfor skulle være afvist, fordi det indeholdt tre forbehold.
Klagenævnet udtalte, at konkurrencebetingelserne ikke indebar, at ethvert tilbud med forbehold skulle forkastes. Bygherren var alene forpligtet til at afvise tilbud med forbehold for grundlæggende elementer, eller tilbud hvis forbehold ikke kunne prissættes.

Forbehold 1
ABT 93 fandt anvendelse på byggeriet, men entreprenør A havde i sit tilbud angivet, at AB 92 var gældende for tilbudet. Entreprenør B mente, at det var et forbehold, fordi AB 92 afviger fra ABT 93, og tilbudet derfor skulle afvises.
Klagenævnet udtalte, at entreprenør A havde taget forbehold i det omfang, AB 92 afveg fra ABT 93. Klagenævnet konkluderede, at bygherren, ved at tage tilbudet fra entreprenør A i betragtning, havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10.

Forbehold 2 og 3
Det fremgik af bygherrens konkurrencebetingelser, at det var totalentreprenørens ansvar at tegne forsikring. Entreprenør A havde i sit tilbud angivet, at bygherren skulle tegne brand- og stormskadeforsikring, og entreprenør A og dennes underentreprenører skulle medtages som sikrede på forsikringen.

Efter konkurrencebetingelserne skulle vejrligs- og vinterforanstaltninger, såvel overenskomstmæssige som udvidede, være indeholdt i entreprisesummen. Entreprenør A havde i sit tilbud angivet, at udgifter til snerydning og ikke-overenskomstmæssige vinterforanstaltninger skulle betales af bygherren. Skulle bygherren afvise det, ville entreprenør A have ret til tidsfristforlængelse.

Entreprenør B anførte, at hvis ikke klagenævnet konkluderede, at de to punkter udgjorde et forbehold, skulle udgifterne hertil prissættes.

Klagenævnet udtalte, at forbehold to og tre ikke var af grundlæggende karakter, og bygherren havde derfor ikke været forpligtet til at afvise tilbudet fra entreprenør A. Det blev dog anerkendt, at forbeholdene skulle prisfastsættes, og da dette ikke var sket, gav Klagenævnet entreprenør B medhold i, at bygherren, ved at tage tilbudet fra entreprenør A i betragtning, havde handlet i strid med ligebehandlingsprincippet i Forsyningsvirksomhedsdirektivets artikel 10.

Punkt 5
Entreprenør B mente, at Klagenævnet på grund af de konstaterede overtrædelser skulle annullere bygherrens beslutning om at indgå kontrakt med entreprenør A.

Klagenævnet afgjorde, at de konstaterede fejl ved punkt 1-4 havde væsentlig betydning for udbudets udfald, og derfor annullerede Klagenævnet bygherrens beslutning om at indgå kontrakt med entreprenør A.

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0008074 af 26. april 2007.