Søgemaskinen Google taber retssag om rettighederne til betegnelsen Gmail i Tyskland.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 27/2 - 2008

Afgørelsen viser, at selv store kommercielle markedskræfter ikke er af nogen selvstændig værdi, når rettighederne til et immaterielt aktiv skal fastslås. Giganten Google måtte bøje sig i støvet for en tysk entreprenør, da der opstod tvivl om rettighederne til at benytte betegnelsen Gmail.

Sagens omstændigheder:

Internetgiganten Google Inc. udbød i 2004 en webtjeneste under betegnelse Gmail i flere lande, herunder Tyskland. Gmail var og er en forkortelse for Google-mail og bestod i al sin enkelhed af adgang til oprettelse af en e-mail i Google-regi.

Imidlertid havde en tysk entreprenør ved navn Daniel Giersch i 2000 registreret varemærket Gmail – Und die post geht richtig ab, hvilket vel bedst kan oversættes til Gmail – den bedste postmulighed. Registreringen og den deraf følgende beskyttelse skulle gælde i hele Tyskland. Giersch havde i forbindelse med sin virksomhed og i overensstemmelse med sine registrerede rettigheder oprettet en webside under betegnelsen www.gmail.de. Websiden skulle benyttes til såvel online som offline tjenester i forbindelse med Giersch virksomhed. Da Giersch opdagede Googles webtjeneste anlagde han sag med påstand om, at Google var uberettiget til at benytte betegnelsen henset til hans registrering.

Giersch og Google mødtes i tre retsinstanser i Tyskland, og Google blev underkendt i dem alle.

Google havde til støtte for sin påstand om at være berettiget til at benytte betegnelsen Gmail til e-mailtjenester anført, at det bærende element i Giersch registrerede betegnelse ikke var Gmail, men det tilhørende slagsordsagtige slogan. Af denne grund var forvekslingsrisikoen ikke eksisterende, uagtet der reelt var tale om det eksakt samme ord. Google anførte endvidere, at Giersch kun havde registreret betegnelsen for at hindre Googles brug heraf, og at hans registrering således havde været uetisk og i ond tro.

Den sidste ankeinstans, Hamburg Higher Regional Court, fandt at Giersch ubetinget var den retmæssige indehaver af rettighederne til betegnelsen Gmail. Denne del var det afgørende element i hans registrerede varemærke – sloganet måtte anses for at være et beskrivende binavn uden selvstændig betydning, særlig henset til websidens navn. Af denne grund var der således stor risiko for, at Googles Gmai” og Giersch webside af samme navn ville skabe forvirring hos slutbrugerne på internettet. Retten tilbageviste tillige påstanden om, at Giersch kun havde registreret sit varemærke for at genere, henset til at registreringen var sket på et tidspunkt, hvor Giersch ikke kunne have forudset, at Google ville benytte betegnelsen Gmail for en e-mailtjeneste.

Det skal bemærkes, at sagen alene tager stilling til Googles brug af Gmail i Tyskland, idet det kun er her Giersch har registreret betegnelsen.

The Hamburg Higher Regional Court, 10. oktober 2007.

Kommentar:

Registreringen af et varemærke er, såfremt betingelserne for registrering er opfyldt, gyldig overfor enhver således, at alle andre er pligtige at respektere den eneret, der følger af registreringen. Denne respekt skal udvises uanset hvem man er, og uanset hvem der har foretaget en retmæssig registrering. På dette punkt er tysk, dansk, fransk og anden udenlandsk lovgivning i hovedtræk ens.

Om et varemærke krænker et andet (allerede registreret) varemærke er i høj grad en helhedsvurdering, hvor der ses på en lang række faktorer herunder det syns- og udtalemæssige indtryk og brugergrupperne. Samlet set går vurderingen således på forvekslingsrisikoen.

Hvorvidt betegnelsen Gmail ville kunne have været registreret som et selvstændigt varemærke i Danmark er tvivlsomt, idet betegnelsen i det globale samfund formentlig nærmer sig et almindeligt anvendt ord, og derfor ikke har tilstrækkeligt særpræg til at kræve den beskyttelse registrering giver – spørgsmålet herom har dog ikke været genstand for prøvelse (endnu) i Danmark.

Verden synes til tider uretfærdig, kold og alt for kommercielt anlagt. Ovenstående sag er imidlertid et rigtig godt eksempel på, at den ikke-økonomisk formående kan stå sig overfor kommercialismen.

Giersch ressourceunderlegenhed var ikke afgørende – afgørelsen må ikke ses som afsagt af medlidenhed. Giersch havde bare bedre ret end Google, hvorfor afgørelsen både er befriende og ubetinget korrekt.