Parallelimport - Adalat-sagen

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 2/2 - 2005

Den 6. januar 2004 afsagde EU-domstolen dom i en ankesag anlagt af kommissionen mod medicinalvirksomheden Bayer. Kommissionen havde i 1996 idømt Bayer en bøde på 3 mio. for overtrædelse af EU-traktatens artikel 81. Denne afgørelse blev ændret.

Adalat er et medicinalprodukt, som fremstilles af Bayer, til brug ved hjertesygdomme. I perioden 1989 – 1993 var den pris på Adalat, som var fastsat af de spanske og franske lægemiddelmyndigheder i gennemsnit 40% lavere end prisen i Storbritannien, hvilket resulterede i en væsentlig parallelimport til sidstnævnte land. I forsøg på at bremse parallelimporten indførte Bayer et kvotasystem overfor sine spanske og franske grossister, som reducerede deres forsyninger af Adalat til et niveau, der ansås for overensstemmende med den lokale efterspørgsel.

I 1996 fandt kommissionen, at dette system var i strid med EU-traktatens artikel 81 og idømte Bayer den førnævnte bøde.

Retten i 1. instans ændrede denne afgørelse, da man fandt, at kom-missionen ikke havde dokumenteret eksistensen af en aftale mellem Bayer og grossisterne.

Afgørelsens betydning består i, at EU-domstolens dom eksplicit aner-kender, at en ikke-dominerende producent har lov til ensidigt at begrænse forsyningerne til sine distributører uden, at dette er i strid med EUs konkurrenceregler, selvom begrænsningen reelt forhindrer parallelimport.

Herudover bidrager afgørelsen til at klargøre, hvornår der foreligger en aftale i EU-traktatens artikel 81s forstand og tilbageviser i den forbindelse kommissionens synspunkt om, at en aftale kan anses for opstået udelukkende på basis af distributørernes fortsatte samhandel med producenten. Endelig bekræfter afgørelsen, at kommissionen ikke kan skride ind blot fordi målet med en bestemt handling er i strid med EUs fundamentale politikker, herunder f.eks. skabelsen af et fælles marked.

Det skal dog understreges at afgørelsen kun har betydning for producenter, der ikke indtager en dominerende stilling og at det yderligere er en betingelse, at der er tale om en reelt ensidig handling fra produ-centens side. Producenten skal med andre ord være i stand til at gennemføre de nødvendige forholdsregler uden distributørernes medvirken eller accept. (EU-domstolens dom af 6. januar 2004)