Ny højesteretsdom om erstatningsfastsættelse for varemærkekrænkelse

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 21/4 - 2009

Selskabet Zebra A/S (herefter Z), der driver knap 60 ”Tiger”-butikker i Norden, solgte i 2004 og begyndelsen af 2005 nogle 20-kroners punge, der ubestridt udgjorde en krænkelse af det velkendte Burberry-varemærke.

Retssagen vedrørte således alene erstatningsfastsættelsen, herunder spørgsmålet om, hvorvidt krænkelsen var forsætlig eller uagtsom.

Burberry havde under sagen nedlagt påstand om betaling af en erstatning efter varemærkelovens § 43 og den dagældende markedsføringslovs § 13 (nu § 20) på kr. 1.000.000,00, baseret på, at den mistede fortjeneste udgjorde kr. 20 – 25 mio., mens en licensafgiftsberegning på 15 % af dækningsbidraget udgjorde ca. kr. 3 mio.

Sagsøgte, Zebra A/S, havde omvendt opgjort et rimeligt vederlag for krænkelsen til kr. 46.000,00, svarende til en licensafgift på 25 % af bruttofortjenesten.

Sø- og Handelsretten nåede frem til, at erstatningen passende kunne fastsættes til kr. 150.000,00, og denne erstatningsfastsættelse blev af Zebra A/S indanket for Højesteret. Højesteret nåede frem til, at de to produkter – altså henholdsvis Burberry-pungen, til en udsalgspris på knap kr. 2.000,00, og efterligningen, til en udsalgspris på kr. 20,00 – havde så forskellige målgrupper, at det havde formodningen imod sig, at salget af den billige pung kunne substituere Burberrys salg af eksklusive punge. Højesteret bemærkede i den forbindelse endvidere, at Burberry ikke havde fremlagt oplysninger om faldende salg af sine punge, og retten mente herefter ikke, at der var grundlag for at antage, at Burberry havde lidt et direkte tab som følge af mistet afsætning.

Højesteret nåede derfor frem til, at erstatningen måtte fastsættes med baggrund i Zebra A/S’ omsætning af punge, og at man i den forbindelse desuden måtte hense til, at den relativt store spredning af de krænkende punge havde medført en sådan eksponering, at Burberry havde krav på erstatning for markedsforstyrrelse.

Højesteret fastsatte på denne baggrund et samlet beløb i vederlag og erstatning på skønsmæssigt i alt kr. 100.000,00.

Højesterets dom af 26. januar 2009 (U.2009.1018H).

Kommentar:

Som det fremgår af dommen, fastholder Højesteret synspunktet om, at erstatningsberegning indenfor varemærkeretten skal sættes i forhold til det tab, der reelt må antages at være lidt. Selvom det naturligvis kan være utilfredsstillende for den varemærkeindehaver, der oplever en krænkelse af sit eksklusive mærke, er det også vanskeligt at afvise ræsonnementet bag Højesterets begrundelse, nemlig at næppe nogen vil forveksle Tiger-butikkernes 20-kroners punge med den originale vare, ligesom de kunder, der har anskaffet 20-kroners pungen næppe – hvis dette ikke havde været muligt – havde valgt i stedet at anskaffe originalpungen til ca. kr. 2.000,00.