Domstolsstyrelsen fik ikke medhold i krav om overdragelse af domænet notar.dk

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 20/4 - 2009

Det norske ejendomsmæglerselskab Notar AS registrerede den 11. januar 2000 domænenavnet notar.dk.

I 2006 blev Domstolsstyrelsen opmærksom på, at selskabet drev ejendomsmæglervirksomhed bl.a. under betegnelserne NOTAR mægleren, NOTAR København og NOTAR Sundnæs Erhverv fra en adresse i det indre København.

Efter Forbrugerombudsmandens mellemkomst opnåede Domstolsstyrelsen og selskabet enighed om en række punkter vedrørende anvendelse af betegnelsen notar, idet det bl.a. blev aftalt, at betegnelsen notar aldrig måtte anvendes alene og i øvrigt kun i tilknytning til ord, som medførte en klar adskillelse i forhold til notarius publicus. Parterne nåede dog ikke til enighed om anvendelse af domænenavnet www.notar.dk. Forbrugerombudsmanden udtalte imidlertid, at det var hans umiddelbare opfattelse, at Domstolsstyrelsens indvendinger mod indklagedes brug af domænenavnet www.notar.dk måtte anses for berettigede, men at konflikten burde løses i Domæneklagenævnet.

Domstolsstyrelsen indgav herefter klage den 5. september 2008.

Parterne gjorde for Domæneklagenævnet en lang række anbringender gældende – for klagerens vedkommende væsentligst, at domænenavnet notar.dk var egnet til at skabe forveksling med notarius publicus, der er en offentlig myndighed men en retslig funktion og at betegnelsen dermed også ville være vildledende og i strid med markedsføringslovens § 3, samt at registreringen på denne baggrund ligeledes var i strid med domænelovens § 12, stk. 1.

Indklagede gjorde på sin side gældende, at konflikten reelt drejede sig om, hvorvidt der bestod en risiko for forveksling mellem indklagedes virksomhed og klagerens offentlige myndighed, samt hvorvidt indklagedes brug af betegnelsen notar måtte anses for vildledende, hvilket indklagede ikke mente. Indklagede påpegede endvidere, at der ikke i lovgivningen var tillagt betegnelsen notar nogen særlig navne- eller kendetegnsretlig beskyttelse, ligesom man henviste til, at man helt tilbage i 2001 havde fået registreret ordmærket NOTAR Ejendomme for bl.a. ejendomsmæglervirksomhed, uden at dette havde givet anledning til indsigelser fra hverken Patent- og Varemærkestyrelsen, Forbrugerombudsmanden eller klager. Indklagede henviste endvidere til, at det af hjemmesiden klart fremgik, at der var tale om en ejendomsmæglervirksomhed og at betegnelsen notar på hjemmesiden blev anvendt i forbindelse med ordet ejendom.

Domæneklagenævnet fastslog indledningsvis, at der mellem parterne var enighed om, at indklagede var uberettiget til i markedsføringsmæssig henseende at anvende ordet notar i isoleret form, og at der omvendt måtte antages at være opnået enighed mellem parterne om, at det ikke var uberettiget, at indklagede på denne måde gjorde brug af den signalværdi, der ligger i ordet notar.

Klagenævnet fastslog videre, at betegnelsen notar i dag ikke forbindes med en bestemt dansk myndighedsperson, men derimod med en bestemt offentlig jobfunktion, nemlig den at udføre en notarialforretning. Nævnet bemærkede endvidere, at man ikke havde kendskab til konkrete eksempler, hvor internetbrugere ved opslag på notar.dk havde forventet at blive ledt hen til en hjemmeside vedrørende notarialforretninger og at den information, som klageren og byretterne selv giver om notarvirksomhed, findes på undersider til hjemmesiden www.domstol.dk.

Nævnet bemærkede endelig, at klageren ikke selv på noget tidspunkt havde fundet anledning til at registrere notar eller lignende betegnelser som domænenavn.

På denne baggrund fandt klagenævnet det ikke godtgjort, at indklagedes brug af betegnelsen notar i sig selv var egnet til at vildlede internetbrugerne om, at der skulle bestå en forbindelse mellem indklagedes virksomhed og de notarialforretninger, der udføres på landets dommerkontorer.

Nævnet fandt videre, at der ved vurderingen af, hvad der i medfør af domænelovens § 12 skal anses for god skik, bl.a. måtte udvises en vis rummelighed, fordi det på grund af navnestrukturen på internettet ikke er muligt at skabe fuldstændig stringens mellem kendetegn og internetdomænenavn. Af samme årsag måtte der kunne tages hensyn til en virksomheds behov for alene at gøre brug af den dominerende eller den karakteristiske del af sit kendetegn som domænenavn.

Under hensyn til disse betragtninger fandt nævnet det ikke godtgjort, at indklagedes registrering og brug af www.notar.dk indebar en overtrædelse af domænelovens § 12, stk. 1 og klageren, Domstolsstyrelsen, fik derfor ikke medhold i, at domænenavnet skulle slettes.

Klagenævnet for Domænenavnes afgørelse af 31. marts 2009