Dom godkender registrering af højttalere som et tredimensionelt varemærke

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 21/1 - 2008

For at imødegå piratkopiering, ønskede B&O at registrere formen af nogle helt bestemte højttalere som et tredimensionelt varemærke. Tredimensionelle varemærker har i praksis været vanskelige at få registrerede, men retten fandt efter en nøje vurdering, at højttalernes design var så specielt, at formen kunne registreres som et tredimensionelt varemærke.

Afgørelsen er faldet ved Retten i 1. instans i Luxembourg, hvor B&O har fået medhold i en sag om, at højtaleren Beolab8000 kan registreres som et tredimensionelt varemærke. Højttaleren har en karakteristisk form, idet den slanke cylinder ligner en opretstående blyant, som på sin spids balancerer på et lille fladt fundament.

Oprindeligt havde det europæiske varemærke-agentur, OHIM, afvist B&O’s ansøgning med henvisning til, at mærket ikke havde tilstrækkeligt særpræg. Også ved appelinstansen blev B&O’s ansøgning afvist med den begrundelse, at selvom højttalernes form afspejler essentielle æstetiske krav, så var det nødvendige karakteristiske og særegne kendetegn ikke bevist, hvorfor højttalerne ikke havde en varemærke-funktion set fra en forbruger synsvinkel.

Ved Retten i 1. instans gjorde B&O gældende, at OHIMs appelinstans havde udøvet en strengere bedømmelse med hensyn til kravet om særpræg end ved almindelige varemærker, og at der ikke var foretaget en egentlig bedømmelse af sagens specifikke forhold, idet appelinstansen havde angivet et standardsvar i deres afvisning.

Endvidere gjorde B&O gældende, at selve udformningen af højttalerne var et udtryk for æstetiske overvejelser og ikke affødt af tekniske og funktionelle omstændigheder. Designet var i høj grad begrundet i, at højttaleren skulle skille sig ud og være en ”eye-catcher” i forhold til forbrugerne. Desuden kunne højtalerne ikke anses for at være en variation over almindelige højttalere på markedet, da ingen højttalere på markedet tilnærmelsesvist minder om Beolab8000. B&O gjorde også gældende at deres produkter er ”top-of-the-range”, og at dette betyder, at købere af produktet er en velinformeret smal målgruppe, der investerer i produktet efter nøje overvejelser.

Retten konkluderede, at kun et mærke, hvis særpræg adskiller sig fra det sædvanlige indenfor den pågældende branche og som således opfylder varemærkets vigtige funktion med hensyn til at forbinde den pågældende vare med virksomheden (oprindelsesfunktionen), som traditionelle varemærker gør, kan opnå registrering.

Efter en konkret vurdering af Beolab8000’s design kom retten frem til, at dens form var speciel og på ingen måde kunne betegnes som almindelig, ligesom designet var let at huske.

Retten mente ikke, at det havde betydning, at B&O kun kan købes i udvalgte butikker, eller at målgruppen for B&O’s produkter var anderledes end andre. Retten lagde til gengæld vægt på, at de fleste forbrugere, når de skal købe produkter af denne type, gør sig nøje overvejelser, og således også overvejelser om varemærket i forbindelse med sådanne anskaffelser.

(Retten i 1. instans den 10. oktober 2007 Case T-460/05)

Kommentar:

Afgørelsen er interessant fordi, det i praksis har været vanskeligt at få registreret selve produktet som varemærke, på grund af kravet om at et varemærke skal være egnet til at adskille produktet fra andre tilsvarende produkter. Se eksempelvis EU domstolens afgørelse af 25. oktober 2007 i sag C-238/06 P, der afslog EU-registrering af en ketchupflaskes design som tredimensionelt varemærke.

På baggrund af dommen må det forventes, at OHIM i fremtidige sager om ansøgning om produkter som tredimensionelle varemærker, vil foretage en nøje vurdering af selve produktets design og andre omstændigheder ved produktet, herunder hvilken varegruppe produktet hører til, samt overvejelser om forbrugerne af den pågældende type varer.