Afgørelser fra Klagenævnet for Domænenavne

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 18/9 - 2006

Klagenævnet for Domænenavne har i sit møde den 4. september 2006 truffet afgørelse i en række nye sager. Cybersquatting er et stort problem og her vil jeg gengive fire afgørelser, der illustrerer, hvordan den slags sager nu bliver håndteret.

”riber.dk”

Klageren i sagen var bærer af efternavnet Riber og ønskede på denne baggrund at erhverve domænenavnet ”riber.dk” til brug for sin familie. Klageren oplyste i forbindelse med klagen endvidere, at indklagede – der hed Riber til mellemnavn – reelt ikke anvendte domænenavnet, idet hjemmesiden gennem længere tid kun havde indeholdt teksten ”Velkommen til Riber”.

Indklagede oplyste her overfor, at domænenavnet ”riber.dk” var registreret til privat brug for indklagedes familie, og at det blev brugt af nævnte familie bl.a. til at udveksle e-mails og billeder. Disse var dog ikke offentlige tilgængelige, hvorfor det kunne fremstå som om hjemmesiden var inaktiv. Indklagede anførte endvidere, at domænet var registreret til minde om hans farmor, der angiveligt hed Riber til efternavn, ligesom det blev hævdet, at dele af familien, som kun hed Riber til efternavn, ligeledes anvendte siden.

Endelige oplyste indklagede, at det var hans hensigt snart at bære efternavnet Riber, idet han agtede at indgive ansøgning om navneændring. Når dette ikke var sket før skyldtes det alene, at indklagede havde afventet ikrafttrædelsen af Navneloven af 24. juni 2005.

Klagenævnet bad herefter indklagede om at fremlægge forskellig dokumentation, herunder for, at indklagedes farmor bar efternavnet Riber, hvilket indklagede dog ikke reagerede på. Klagenævnets sekretariat foretog endvidere et opslag på hjemmesiden knap en uge efter, at klagen var fremkommet, og konstaterede i forbindelse med afgørelsen af klagesagen, at der ikke i den mellemliggende periode var sket ændringer på hjemmesiden.

I afgørelsen lagde Klagenævnet indledningsvis til grund, at indklagede ikke havde opfyldt sekretariatets gentagne opfordringer til at dokumentere sin eller sin families adkomst efter den tidligere Navnelov til at gøre brug af Riber til efternavn, hvorfor nævnet lagde til grund, at indklagede ikke ville være i stand til at fremskaffe en sådan dokumentation, og at indklagede og dennes familie således ikke forud for den 1. april 2006 havde været berettiget til at gøre brug af Riber som efternavn. Enhver brug af navnet som efternavn, eller som betegnelse for indklagedes familie, har herefter været retsstridig i henhold til den tidligere Personnavnelovs § 16, stk. 1 og 2.

Registrering af ”riber.dk” som domænenavn til brug for indklagede og denne familie var derfor ligeledes retsstridig overfor klageren og andre bærere af efternavnet Riber og forhindrede samtidig, at klageren eller andre personer, som var berettiget til at gøre brug af navnet Riber, kunne få navnet registreret som domænenavn.

Indklagede havde derfor ikke retsmæssigt før den 1. april 2006 kunnet registrere domænenavnet ”riber.dk” til brug for sig og sin familie.

Klagenævnet lagde endvidere til grund, at klageren derfor havde været først i tid med hensyn til at træffe foranstaltninger til på korrektmæssig måde at erhverve retten til domænenavnet ”riber.dk”, ligesom klageren ville have nået at registrere domænenavnet først, hvis indklagede havde ventet med sin registrering, indtil han var berettiget hertil.

Klagenævnet fandt herefter, at indklagedes registrering af domænenavnet havde været retsstridig, og at registrering af domænenavnet skulle overføres til klager.

”itnyheder.dk”

Ovennævnte domænenavn blev registreret af indklagede den 2. august 2005. Da klageren på et tidspunkt blev interesseret i at erhverve domænenavnet, rettede han henvendelse til indklagede, som derefter skriftligt tilbød at sælge domænenavnet til klageren for en pris på kr. 5.000,00.

Ved modtagelsen af klagen foretog sekretariatet et opslag på domænenavnet, hvorefter det kunne konstateres, at domænet – i overensstemmelse med klagerens angivelse – alene indeholdt en oplysning om, at navnet var til salg.

Ved et efterfølgende opslag på domænenavnet den 20. august 2006 konstaterede sekretariatet, at der blev viderestillet til en hjemmeside vedrørende salg af domænenavne.

Indklagede reagerede ikke under sagen på Klagenævnets henvendelser.

På baggrund af ovennævnte hændelsesforløb lagde Klagenævnet herefter til grund, at betegnelsen ”itnyheder” var af ren beskrivende karakter, og næppe i sig selv havde tilstrækkelig særpræg til at nyde beskyttelse som forretningskendetegn. Klagenævnet fandt på denne baggrund ikke, at klageren havde erhvervet en kendetegnsret til betegnelsen ”itnyheder”.

Imidlertid fandt nævnet, at indklagede til gengæld havde overtrådt Domænelovens § 12, stk. 2, hvorefter ”registranter må ikke registrere og opretholde registreringer af internetdomænenavne alene med videresalg for øje”.

Da Klagenævnet herefter fandt, at indklagede udelukkende havde anvendt domænenavnet som salgsobjekt, ligesom indklagede havde undladt at tage til genmæle overfor klagerens derpå rettede påstande, nåede nævnet frem til den konklusion, at registreringen måtte anses for at være foretaget alene med videresalg for øje og dermed i strid med Domænelovens § 12, stk. 2. Som følge heraf havde klager været først i tid med hensyn til at træffe foranstaltninger til retmæssig måde at erhverve retten til domænenavnet, og Klagenævnet bestemte herefter, at registreringen af domænenavnet for indklagede skulle slettes, og domænet overføres til klageren.

”arnold.dk”

Klagesagen vedrørte domænenavnet ”arnold.dk”, der blev registreret den 31. januar 1997 af selskabet BBDO Reklame A/S. Klageren, som bar efternavnet Arnold, ønskede at erhverve domænenavnet ”arnold.dk” til brug for sin familie.

Klager havde haft rettet telefonisk henvendelse til indklagede, som var afvisende for at overdrage domænenavnet til klager.

Klagenævnet konstaterede, at der i 2006 – ifølge Danmarks Statistik – var 116 kvinder og mænd i Danmark, der bar efternavnet Arnold, og at der var 381 mænd, der bar fornavnet Arnold.

Indklagede havde som grundlag for klagesagens behandling alene oplyst, at man ”har registreret nævnte domænenavn i henhold til reglerne herfor” – hvilket blev gentaget efter, at indklagede fra Klagenævnet modtog anmodning om en nærmere redegørelse for baggrunden for registreringen. Indklagede oplyste dog, at man aldrig havde anvendt domænenavnet, som heller ikke blev aktivt anvendt, mens klagesagen verserede.

I relation til klagerens anbringende om, at registreringen udgjorde en krænkelse af Navnelovens § 27 (om uberettiget brug af navn, henholdsvis mulighed for forveksling), nåede Klagenævnet frem til, at der ikke reelt bestod en sådan risiko og nævnet anså derfor ikke indklagedes registrering for at udgøre en krænkelse af Navnelovens § 27.

Imidlertid fandt Klagenævnet, at registrering og brug af domænenavnet ”arnold.dk” i øvrigt forudsatte overholdelse af god domænenavnsskik.

Klagenævnet hæftede sig i den forbindelse ved, at indklagede i mere end ni år havde haft ”arnold.dk” registreret som domænenavn uden på noget tidspunkt at have gjort brug af registreringen, og at det i øvrigt fremstod som uklart, hvad formålet med registreringen var, ligesom det ikke var godtgjort, at indklagede havde nogen form for kendetegnsrettigheder eller lignende til betegnelse ”Arnold”. Der var således ikke i sagen nogen oplysninger, som antydede, at indklagede skulle have en konkret og anerkendelsesværdig interesse i navnet ”Arnold”. Her overfor stod klagerens anerkendelsesværdige interesse i at kunne anvende sit efternavn som domænenavn, og selvom klager ikke i kraft af de navneretlige regler havde en fortrinsret til domænenavnet ”arnold.dk” frem for indklagede, fandt Klagenævnet på baggrund af den interesseafvejning, som anvendelsen af reglen om god domænenavnsskik forudsatte, at det måtte anses for ubilligt at opretholde indklagedes registrering.

Klagenævnet nåede således frem til, at domænenavnet skulle overføres til klageren.

”easynet.dk”

Klager drev virksomhed med udvikling, markedsføring og salg af et content management system ved navn ”easy-net CMS” til virksomheder m.v. fortrinsvis på det danske marked.

Klageren havde i denne forbindelse anvendt navnet ”easy-net” tilbage siden 1999 og havde på daværende tidspunkt også registreret domænenavnet ”easy-net.dk”.

I forbindelse med, at flere kunder anvendte Internettet, kunne klageren imidlertid konstatere, at kunderne ved (fejl) opslag på ”easynet.dk” kom i kontakt med en tom side og derfor eventuelt troede, at virksomheden var nedlagt. Senest forud for klagen havde klageren endvidere konstateret, at domænet i stedet henviste til en slægtshjemmeside på domænet ”aalbaek.com”. Endvidere havde den indklagede domæneindehaver i en periode på 8 måneder – fra 2004 og frem – haft anvendt domænet til at viderestille til klagerens hjemmeside.

Indklagede reagerede ikke under sagen på Klagenævnets henvendelser.

Klagenævnet lagde herefter til grund, at der særligt var grund til at overveje indklagedes brug af domænenavnet ”easynet.dk” i forhold til reglerne om god domænenavnsskik, jf. Domænelovens § 12. Nævnet hæftede sig i den forbindelse ved, at indklagede ikke havde imødegået klagers påstand om, at indklagede var uden interesse i domænenavnet, og at dette formentlig alene var registreret med henblik på videresalg. Nævnet fandt ligeledes, at formodningen om videresalgshensigt understøttedes af, at der i en periode på 6 år ikke var gjort reel brug af domænenavnet – og at domænet derefter var anvendt til at viderestille til klagerens hjemmeside, som indklagede derfor må have haft kendskab til.

Når der her ud over blev henset til forveksleligheden mellem domænenavnene, fandt nævnet det nærliggende at antage, at indklagedes brug af domænenavnet til at viderestille til klagerens hjemmeside var sket for at fremme en eventuel købsinteresse hos klageren. Nævnet fandt endvidere, at denne brug – som medførte, at internetbrugere blev ledt til klagerens hjemmeside via indklagedes domænenavn, var illoyal, fordi den bl.a. indebar en nærliggende risiko for, at brugere, der ønskede at komme i kontakt med klageren, blev vænnet til at benytte indklagedes domænenavn i stedet for klagerens.

Endvidere lagde nævnet vægt på, at indklagedes reelle muligheder for overhovedet at gøre erhvervsmæssig brug af domænenavnet ”easynet.dk” ville være yderst begrænset, da klager i kraft af sin anvendelse af ”easy-net.dk” som forretningskendetegn ville kunne forbyde enhver erhvervsmæssig anvendelse af betegnelser, der indebar en forvekslingsrisiko.

Nævnet fandt herefter samlet, at indklagedes fortsatte registrering og brug af domænenævnet ”easynet.dk” stred mod god domænenavnsskik og dermed udgjorde en overtrædelse af Domænelovens § 12, stk. 1, hvorfor domænenavnet blev overført til klageren.

Kommentar:

Som det fremgår af de ovenfor nævnte afgørelser, er der efterhånden i Klagenævnet etableret en ganske fast praksis for, at der gøres ”kort proces” med den såkaldte ”cybersquatting”, hvor privatpersoner eller virksomheder registrerer domænenavne primært med henblik på videresalg til interesserede parter.

Klagenævnet for Domænenavnes afgørelser af 4. september 2006