www.co.dk igen godkendt, denne gang af Sø- og Handelsretten

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 5/7 - 2005

Som Peter Lunding Smith beskrev i en tidligere artikel, godkendte Østre Landsret i sin tid, at DIFO og DK Hostmaster ikke måtte annullere hjemmesiden www.co.dk. Man havde ønsket denne annullation eller, indkaldelse, for at forhindre forvirring med reference til .co.uk-adresserne med flere.

Med andre ord blev der nedlagt forbud mod, at DIFO inddrog navnet.

Nu har Sø- og Handelsretten i den såkaldte justifikationssag, som man som forbudsrekvirent skal gennemføre for at dokumentere berettigelsen af et forbud man har fået nedlagt, bekræftet korrektheden af forbuddet.

Der skal være vægtige grunde for at inddrage et domænenavn, der er taget i brug, udtalte retten. Retten fandt ikke, at der i det konkrete tilfælde var så vægtige grunde til almenhedens interesse at det kunne begrunde en inddragelse.

(Sø- og Handelsrettens dom af 15. juni 2004 i sag nr. V-95-02).