Udlæg i domænenavne

Print

Oprettet d. 15/11 - 2005

Fogedretten i Frederikshavn har ved kendelse af 16. september tilladt udlæg i 25 domænenavne, som var registreret af en privatperson.

Sagens omstændigheder var, at rekvirenten påstod udlæg i 26 domænenavne, som rekvisitus havde registreret. Rekvirenten argumenterede for, at et domænenavn utvivlsomt repræsenterer en økonomisk værdi. Da domænenavne er frit overdragelige, kan der foretages retsforfølgning imod dem. Det er underordnet, om en registrant opnår en brugsret eller en ejendomsret til et domænenavn, idet der under alle omstændigheder er knyttet en værdi til domænenavnet. Da rekvisitus var anført som registrant af domænenavnene i DK Hostmaster A/S’ WHOIS database, tilkom brugsretten ham.

Rekvisitus gjorde herimod gældende, at flere af de registrerede domænenavne ikke længere tilhørte ham, da de var overdraget til tredjemand. Det var en fejl, at overdragelsen ikke var registreret i DK Hostmaster A/S’ WHOIS database. Desuden gjorde rekvisitus gældende, at der ikke er en ejendomsret, men kun en brugsret tilknyttet et domænenavn. Et domænenavn udgør således kun en værdi svarende til årsgebyret, som for et .dk domænenavn udgør 60,- kr. ex. moms.

Fogedretten afgjorde sagen til fordel for rekvirenten, idet der lagdes vægt på, at det ikke kan udelukkes, at domænenavne repræsenterer en værdi. Da rekvisitus var anført som registrant i DK Hostmaster A/S’ WHOIS database, var der en formodning for, at brugsretten til domænenavnene tilkom ham. Derfor kunne der foretages udlæg i domænenavnene.

Fogedretten besluttede dog, at der ikke kunne foretages udlæg i et enkelt domænenavn, som rekvisitus havde oplyst at have personlige oplysninger tilknyttet.

Kommentarer til kendelsen:
Fogedrettens tilkendegivelse af, at der kan foretages udlæg i domænenavne, forekommer problematisk, da det ikke er nærmere specificeret, hvad der præcist foretages udlæg i, og da et sådant udlægs værdi forekommer tvivlsom.

Genstanden for udlægget er domænenavnene. Ifølge betænkning nr. 1450 fra Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling om administration af domænenavne i Danmark, opnår en registrant ved registrering af et domænenavn hverken en brugsret eller en ejendomsret. Retten til et domænenavn må ifølge betænkningen betegnes som en tjenesteydelse i form af en adressehenvisningsfunktion, som DK Hostmaster A/S stiller til rådighed i henhold til en aftale med registranten. Det må således antages, at den værdi, der i ovennævnte kendelse er tillagt domænenavnene og som begrunder udlægget, relaterer sig til provenuet ved et eventuelt salg til tredjepart.

Hvor meget et domænenavn kan indbringe ved et salg eller en auktion afhænger af mange faktorer. Generiske domænenavne kan have en potentiel høj værdi for mange parter, mens værdien af fantasiord og personnavne afhænger af øvrige forhold, så som om der er tale om et registreret varemærke, bekendthedsgrad etc., og desuden vil disse som udgangspunkt kun være interessante for en begrænset skare. Værdien af et domænenavn er således forbundet med en stor usikkerhed, og der kan i høj grad være tale om liebhaveri, hvor en værdi ikke kan estimeres forud for en auktion.

Det kan således være problematisk at tillade udlæg i domænenavne, da Retsplejelovens § 508 fastslår, at udlæg kan foretages i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver, hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser. I kategorien fremtidige erhvervelser falder et fremtidigt provenu, jf. U1996.349 Ø, hvor der blev tilladt udlæg i en kirke men ikke i fremtidigt forfaldne kirkeskatter, samt U1991.118 V og U2000.1421/2 V, hvor der ikke blev tilladt udlæg i et eventuelt provenu ved salg af en andelslejlighed, da det måtte anses for så usikkert om og i givet fald hvilket provenu, der ville komme til udbetaling ved et fremtidigt salg, at der var tale om en fremtidig erhvervelse i retsplejelovens § 508's forstand.

Værdien af udlægget er endvidere usikker, da et .dk-domænenavn skal fornyes en gang årligt. Ved manglende betaling bortfalder registrantens krav på ovennævnte tjenesteydelse, og da rekvisitus ikke kan pålægges en positiv betalingsforpligtelse, risikerer rekvirenten således at genstanden for udlægget forsvinder. Endelig skal det, som en praktisk kommentar, bemærkes, at sikringsakten er problematisk, da rekvirenten ikke kan få registreret sit udlæg hos DK Hostmaster A/S, og således ikke ad den vej har mulighed for at blokere for at domænenavnet overdrages til en tredjepart.

(Advokat Pernille Borup Vejlsgaard og stud.jur. Maria Riis-Vestergaard Sørensen)

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med von Haller Advokatfirma. von Haller Advokatfirma leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.