Kunde erstatningspligtig overfor licensgiver pga. outsourcing uden tilladelse

Print

Oprettet d. 29/6 - 2007

Vestre Landsret har den 21. juni 2007 fastslået, at nogle bestemmelser om overdragelse i en licensaftale skulle fortolkes restriktivt. Der måtte således ikke ske overdragelse af et program til tredjemand i forbindelse med outsourcing.

Sagen, som var anket fra retten i Ålborg, handlede om fortolkning af nogle bestemmelser i en licensaftale angående overdragelse af programmellet. Det fremgik af aftalen, at programmellet alene måtte overdrages til tredjemand med leverandørens tilladelse. Det var ligeledes et krav, at kunden kun måtte anvende programmet, hvis det foregik hos og for kunden selv.

Ålborg Byret fandt, at licensaftalens betingelse om at programmet alene måtte anvendes hos kunden, ikke kunne forstås som et krav om, hvor programmet fysisk blev anvendt. Endvidere lagde retten vægt på, at programmet blev anvendt til de samme opgaver, som kunden ellers selv skulle udføre. Derfor frifandt retten kunden for et af leverandøren fremsat erstatningskrav.

I den ankede sag blev der afgivet supplerende forklaringer.

Direktøren for softwareleverandøren forklarede, at baggrunden for aftalens samtykkekrav var, at de dels gerne ville vide, hvem deres kunder var, og dels at de var forpligtet af deres egen underleverandør, som ligeledes ønskede at vide, hvor deres programmer var installeret.

En datanom, der tidligere havde været ansat hos kunden, forklarede, at han i sin tid sikkert vurderede pris og vilkår i aftalen. Det var hans opfattelse, at samtykkebestemmelsen var et standardvilkår, og at der blev sat lighedstegn mellem overdragelse og outsourcing. Efter hans opfattelse, var kunden opmærksom på, at der kunne være et problem, men der blev ikke gjort noget ved det.

Landsretten udtalte, at licensaftalen gav kunden en brugsret til programmet. En overdragelse til tredjemand krævede softwareleverandørens accept, samt at den godkendte tredjemand accepterede licensbetingelserne.

Retten noterede sig, at der ikke direkte var taget stilling til outsourcing i licensaftalen, men at en installering af programmet ved et af kundens datterselskaber på en anden adresse end hos kunden, ifølge aftalen, ville blive betragtet som levering af et nyt program.

Det var Landsrettens vurdering, at licensaftalens bestemmelser var udtryk for en interesse i at bevare en nær kontakt med den kunde, der har fået overdraget programmet. Retten lagde i den forbindelse vægt på licensgiverens interesse i beskyttelse mod uberettiget brug og kopiering. Landsretten bemærkede endvidere, at der ikke var grundlag for at anse aftalens betingelser for en krænkelse af konkurrencelovens § 6.

Landsretten fandt, at licensaftalens bestemmelser om overdragelse måtte fortolkes restriktivt, så outsourcing af aktiviteter til en anden juridisk person med installation på en ny adresse af det leverede programmel, ikke kunne ske uden tilladelse fra softwareleverandøren, hvorfor licensaftalen ansås for misligholdt. Det blev anset for en uagtsom krænkelse af ophavsretslovens § 2, som i medfør af lovens § 83 giver softwareleverandøren ret til erstatning fra kunden, og erstatningen blev fastsat til den fortjeneste, licensgiver ville have ved installering af et nyt program.

Dommen berører en central problemstilling ved outsourcing, og forhåbentlig ankes sagen til Højesteret, så vi kan få højesterets stillingtagen hertil. Men indtil der måtte foreligge en højesteretsafgørelse, vil licensgivere kunne bruge afgørelsen, når deres licenstagere ønsker at outsource, og alle, der arbejder med licensaftaler, bør have afgørelsen i tankerne, når de udformer og forhandler licensaftaler.

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Bender von Haller Dragsted leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.