Direktivforslag om indførelse af strafferetlige sanktioner for krænkelser af immaterielle rettigheder

Print

Oprettet d. 19/6 - 2007

Kommissionen har fremsat og indledt behandling af forslag til et direktiv vedrørende beskyttelsen af immaterielle rettigheder (KOM(2006)168). Beskyttelsen består af indførelse af strafbestemmelser for forsætlige krænkelser.

Forslaget har til formål at harmonisere medlemslandenes strafferetlige sanktioner for immaterialretlige krænkelser, eftersom medlemslandenes forskelligartede regulering på området ifølge direktivforslaget hindrer en effektiv beskyttelse af immaterielle rettigheder. Forslaget er fremsat som led i bekæmpelsen af varemærkeforfalskning og piratkopiering, der ifølge Kommissionen er et stadigt voksende problem i EU. I begrundelsen for forslaget fremhæves såvel økonomiske hensyn som hensynet til forbrugerbeskyttelse, herunder borgernes sundhed og sikkerhed.

Ud over direktivforslaget er der ligeledes fremsat forslag om en såkaldt rammeafgørelse, der med detaljerede bestemmelser skal supplere bestemmelserne i direktivforslaget.

Ifølge forslaget skal medlemsstaterne betegne enhver forsætlig handelsrelateret krænkelse af immaterielrettigheder som en strafferetlig overtrædelse. Forsøg og medvirken skal også være strafbelagt, hvilket er i overensstemmelse med den danske strafferet.

Med hensyn til strafniveauet følger det af Kommissionens forslag, at fysiske personer skal kunne straffes med fængsel. Maksimumstraffen skal fastsættes til mindst fire år, og særligt for overtrædelser begået som led i organiseret kriminalitet eller tilfælde, hvor overtrædelserne medfører en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, skal der idømmes hårde straffe. Ud over frihedsstraf skal såvel fysiske som juridiske personer kunne straffes med bøder og konfiskation. For så vidt angår bødeniveauet er det foreslået, at maksimumgrænsen skal fastsættes til mindst € 100.000. For overtrædelser, der begås som led i organiseret kriminalitet, eller som medfører en sundheds- eller sikkerhedsrisiko, skal maksimumgrænsen fastsættes til mindst € 300.000. I særlige tilfælde skal der endvidere kunne idømmes hårdere eller yderligere sanktioner såsom tilintetgørelse af de varer, der krænker en immaterialret, hel eller delvis lukning af virksomhed, forbud mod at drive virksomhed og offentliggørelse af retsafgørelser.

For at sikre at de grænseoverskridende krænkelser forfølges, fastsætter rammeafgørelsen endvidere regler for medlemsstaternes pligt til at samarbejde om, hvilke medlemsstater der skal retsforfølge lovovertrædelserne.

Det er forholdsvis nyt, at Kommissionen fremsætter forslag, der regulerer strafferetlige tiltag. EU kan som udgangspunkt ikke gennemføre regulering, der vedrører det strafferetlige område, men en dom fra EF-domstolen fra september 2005 om indførelsen af strafferetlige sanktioner i et miljødirektiv åbner muligvis op for en anden fortolkning. På baggrund heraf er det Kommissionen og Europa-Parlamentets holdning, at man også i tilfælde af immaterielretskrænkelser kan indføre strafferetlige sanktioner.

Direktivforslaget strider ikke umiddelbart mod Danmarks retlige forbehold. I et notat fra oktober 2005 fra Justitsministeriet om ovennævnte miljødirektiv vurderede ministeriet, at Danmark havde afgivet suverænitet i miljøspørgsmål, og at indførelsen af strafferetlige sanktioner i et miljødirektiv alene var en accessorisk beføjelse, som ikke vedrørte det retlige samarbejde. Det samme vurderes at være tilfældet i forhold til det foreliggende direktivforslag om strafferetlige sanktioner for krænkelser af immaterielle rettigheder.

I modsætning til det oprindelige forslag, som var tiltænkt at omfatte samtlige immaterielle krænkelser, er det nuværende forslag indskrænket til ikke skulle finde anvendelse på patent- og brugsmodelkrænkelser.

Denne artikel bringes af Forum Advokater – Lovorientering som led i et samarbejde med advokatfirmaet Bender von Haller Dragsted. Bender von Haller Dragsted leverer juridiske nyheder om it-ret til Lovorientering.