Anmeldelse af IT-retten - et værk af Professor dr. jur. Mads Bryde Andersen - udgivet den 3/9-2001

Print

Oprettet d. 2/11 - 2005

Den 3. september 2001 udgav professor Mads Bryde Andersen sit store værk om IT-retten i bogform. Stort set samtidig blev bogen som en af de første juridiske lærebøger udgivet på Internettet på www.it-retten.dk .

For såvel den erfarne praktiker som personer uden det store forhåndskendskab til IT og IT-retlige problemstillinger, er der megen nyttig information at hente i dette digre værk der beskriver hvordan informationsteknologien rejser en række nye juridiske og praktiske problemstillinger.

Bogudgaven er i alt på 989 trykte sider fordelt på 23 kapitler med forskellige IT-retlige problemstillinger samt en udmærket ordbog, domsregister, litteraturliste, stikordsregister og oversigt over anvendte forkortelser.

Forfatteren angiver i forordet, at det er hans ambition, at båden den praktiserende jurist samt IT-ansvarlige kan have glæde af bogen. Som et middel til at bibringe de 2 grupper en bedre forståelse af henholdsvis tekniske og juridiske ord og begreber har forfatteren gjort meget ud af den ordbog, der indleder bogen.

Ordbogen er på næsten 50 sider og indeholder forklaringer på alt fra afleveringsprøve til XML. Benytter man den elektroniske udgave på Internettet, er der mulighed for at springe rundt i alfabetet. Ordbo-gen er meget fyldestgørende, men det er dog tankevækkende, at der ikke er et ord under de danske bogstaver æ, ø og å.

De første 5 kapitler i bogen beskæftiger sig med IT-rettens historie og baggrund, de nye teorier om systemer og informationer samt en teknisk beskrivelse af Internettet, lagerenheder, netværk, processorer etc. Har man ikke den store indsigt i IT-systemer og computere bør man næsten tvinge sig selv til at læse kapitel 1-3, frem for at springe direkte til de mere juridisk orienterede kapitler. Det er vanskeligt at forstå IT-retten, uden at kende teknikken bag i hovedtræk. Jeg synes personligt det er fint at forfatteren har valgt også at give læserne en teknisk orientering frem for at henvise til egentlig teknisk faglitteratur. Kapitel 4 og 5 handler om sikkerhed og bevishåndtering samt retskil-der.

Bogens resterende 18 kapitler har vægten mere lagt på de juridiske spørgsmål som informationsteknologien rejser. Eksempelvis IT-ophavsret, programbeskyttelse, patentbeskyttelse, persondatabeskyttelse, markedsføring over Internettet. De mange kapitler kan dog udemærket læses hver for sig blot man har et vist kendskab til begreberne omtalt i kapitel 1-5.

Forfatteren har valgt at lave en overordnet opdeling af bogen i 4 dele, hvoraf del 1 – kapitlerne 1- 5 omhandler teknik, metode og sikkerhed, del 2 – kap 6-12 omhandler retsbeskyttelse, del 3 – kap 13 – 18 om-handler regulering og del 4 – kap 19-23 omhandler aftaler og aftaleindgåelse.

Indholdet i de enkelte kapitler er stort set bygget op efter samme model. For hvert nyt emne indledes med en beskrivelse af problemstillingen – ofte med et historisk og teknisk tilbageblik. Dernæst gives en retlig kariktistik af emnet med en afgrænsning overfor de eksisterende regler og praksis i den ”analoge” verden. Denne afgrænsning kan være vanskelig for læsere med et beskedent kendskab til IT eller jura og forfatteren bruger en del kræfter på at forklare hvordan f.eks. lin-king (kap. 11) kan rejse juridiske spørgsmål af både ophavsretlig og markedføringsretlig karakter.

Kapitlerne afsluttes med et afsnit med henvisninger til supplerende litteratur, herunder Ugeskrift for Retsvæsen. Det havde her været herligt om man fra internetudgaven havde kunnet linke direkte til de relevante sider af Ufr., men desværre har Thomsons forlag endnu ikke indført ”Pay per view”. På Internet udgaven kan man dog få adgang til en række supplerende links og bilag og som noget nyt tilbyder forfatteren et abonnement på den elektroniske udgave med opdatering af retspraksis, regelændringer m.v.

Det bliver spændende at se om denne ide om abonnement slår an idet man i så fald kan forudse, at 2. og 3. udgaver vil blive afløst af 1. udgaver med ”løbende vedligeholdelse”. Selve internetmediet gør det under alle omstændigheder enkelt at korrigere tekst og indhold.

De mange kapitler og emner gør det naturligt nok vanskeligt for forfatteren at gå i dybden med alle emner. I visse tilfælde som f.eks. emnet domænerettigheder vil den erfarne læser formentlig finde behov for at læse mere i den supplerende litteratur om praksis og fremgangsmåde ved registrering. På den anden side er der næppe et emne indenfor IT-retten som ikke er omtalt og bogen er oplagt som opslagsværk.

Der er ikke mange mangler ved bogen men det havde dog været ønskeligt om klagesagerne fra det danske klagenævn for domænenavne havde været medtaget, ligesom en kort titel på de enkelte afgørelser havde været en fordel. Sidst men ikke mindst bør det generelt overvejes om en bog på knap 1000 sider ikke bør deles i 2 bind. Bogen er svær at håndtere og kræver en større ”kuffert”

Som det vel fremgår af ovenstående er IT-retten et godt værktøj, hvis man vil have en indføring i IT-rettens juridiske og tekniske mysterier. Bogen er tilmed velskrevet og bærer præg af, at forfatteren, gennem sine mange års arbejde med emnerne i mange nationale og internationale udvalg og foreninger, har et godt overblik over både den historiske udvikling samt en fornemmelse for hvad der kommer. Navnlig kapitel 5 – Retskilder er spændende læsning.