Afgørelser om domæneklager

Print

Oprettet d. 3/6 - 2005

Der er i 1. kvartal fremkommet 16 nye afgørelser og i begyndelsen af 2. kvartal har klagenævnet allerede afsagt 18 kendelser. Der er således ikke tale om noget fald i forhold til 2002 – snarere tværtimod.

Nævnets afgørelser kan som sædvanlig læses i deres fulde længde på www.domaeneklager.dk.

Blandt de mere interessante afgørelser kan nævnes riskaer.dk af 3. marts nr. 2000-083 og advokat.dk m.fl. af 8. maj nr. 2000-184.

I riskaer-sagen havde klagenævnet lejlighed til at vurdere om indklagede, Klaus Riskær Pedersen, havde opnået særlige rettigheder til navnet, herunder navnehævd der berettigede til at opretholde en domæneregistrering.

Navnelovens § 8, nr. 5, giver hjemmel til, at der undtagelsesvis kan udfærdiges navnebevis på et slægtsnavn, som ansøgeren kan påvise en ganske særlig tilknytning til, men kravene hertil er efter praksis meget strenge og forudsætter, at ansøgeren kan godtgøre, at han uafbrudt og upåtalt har gjort brug af slægtsnavnet i mere end 50 år.

Det forhold, at Klaus Riskær Pedersen i medierne eller i andre sammenhænge ofte omtales under navnet ”Riskær”, fandt nævnet ikke i sig tilstrækkeligt til, at han havde vundet navnehævd, og han fandtes derfor ikke berettiget til at anvende navnet uden samtidig brug af navnet Pedersen.

Adgangen til at benytte betegnelsen Riskær som mellemnavn omfattede heller ikke en adgang til at benytte betegnelsen isoleret i kommercielt øjemed. Den beskyttelse, som navnelovens § 16, stk. 2, giver klageren, som bærer af slægtsnavnet, fandtes således også at måtte gælde over for en benyttelse som den i sagen omhandlede, hvor indklagede – der ingen rettigheder havde til at benytte betegnelsen Riskær uden sammenhæng med Pedersen – har registreret betegnelsen som domænenavn.

Nævnet pålagde derfor Klaus Riskær Pedersen at overdrage domænet til klageren Sven Riskær.

I sagerne vedrørende advokat samt bøjninger af samme ord havde advokatsamfundet indklaget Søg A/S ved Advokat Jesper Søegaard med påstand om, at samtlige domæner blev overdraget til advokatsamfundet.

Nævnet fandt, at anvendelse af advokatstandens beskyttede titel – og bøjninger heraf – som domænenavn/navne for en uautoriseret søgedatabase over advokater vil kunne medvirke til at skabe uklarhed om, hvem der retmæssigt tilhører kredsen af bestallingshavende advokater.

Herudover kunne der skabes en nærliggende risiko for forveksling med klager og klagers ajourførte søgedatabase over advokater på hjemmesiden ”advokatnoeglen.dk”.

Klager oplyste under sagen, at der var mange, som troede eller havde troet, at klager stod bag indklagedes hjemmeside på ”advokater.dk”.

Klagenævnet fandt, at indklagede ved sin registrering af de omtvistede domænenavne havde tilstræbt at lukrere på klager og klagers virksomhed, og at indklagede – da dette ikke var lykkedes – benyttede domænenavnet ”advokater.dk” på en måde, som skabte en risiko for forveksling med klagers advokatdatabase. Dette fandtes stridende imod advokatstandens og almenhedens interesse i, at der er en entydig og pålidelig adgang til at få oplysninger om kredsen af bestallings-havende advokater.

Indklagedes handlemåde afskar samtidig klager fra som tilsynsmyndighed at få branchens beskyttede titel og de forskellige bøjninger heraf registreret som domænenavne under topleveldomænet .dk med henblik på, at domænenavnene ikke misbruges.

Det var nævnets vurdering, at indklagede ved sin handlemåde havde tilsidesat sådanne hensyn til almenheden, advokatstanden og klager, at der forelå en krænkelse af markedsføringslovens § 1, og nævnet pålagde indklagede at overdrage domænenavnene til klageren.

Afgørelsen viser, at repræsentanter fra forskellige brancher, laug og organisationer med stor sandsynlighed kan få overdraget domæner fra tredjepart, såfremt registreringen kan skabe en risiko for, at en forbruger misforstår, hvem der står bag et branche- eller fagrelateret domæne og opfatter det som en ”officiel” site for branchen eller faget.