Registrering af domænenavne indeholdende de danske bogstaver æ, ø og å

Print

Oprettet d. 29/8 - 2005

I forrige nummer af Lovorientering lovede vi at vende tilbage, når der forelå nyt omkring registrering med de danske bogstaver æ, ø og å.

Regelsættet og administrationen er på plads, men for tiden afventer DIFO ifølge foreningens Dan Christensen, at en international standard for specielle tegn, herunder de danske, bliver fastlagt af IETF (The Internet Engineering Task Force). Det er desværre usikkert om dette arbejde vil nå at være på plads i år eller først til næste år, da mange tekniske og økonomiske detaljer skal på plads. Det er p.t. ej heller muligt at forhåndsregistrere hos DK Hostmaster, så der er ikke andet at gøre end at væbne sig med en god portion tålmodighed.

Til gengæld er det i mellemtiden blevet muligt at registrere under .eu domænet, hvilket bl.a. udbydes af Speednames på www.speednames.dk