Uenighed om voldgift eller landsret

Print

Oprettet d. 11/8 - 2005

I forbindelse med indgåelse af en entreprisekontrakt, bl.a. om leve-ring og montering af skiltning til en bank, havde parterne aftalt, at AB 92 skulle være gældende, men med den tilføjelse, at parterne uanset bestemmel-serne i AB 92 §§45-47, som omhandler syn og skøn og voldgift ved Voldgiftsretten for Bygge- og Anlæg, var berettigede til at indbringe afgørelser for domstolene.

Entreprenørens krav om betaling af godt 20 millioner kr. blev trans-porteret til et factoringselskab, der ved Landsretten stævnede banken for betaling af beløbet.

Banken påstod sagen afvist, idet der ikke forinden var truffet afgørel-se af Voldgiftsretten.

Østre Landsret fandt, at der ikke var grundlag for at antage, at det havde været hensigten at give parterne adgang til at anlægge en sag ved de almindelige dom-stole uden en forudgående voldgiftssag. Den omstæn-dighed, at tilføjelsen i kontrakten om, at parterne var beretti-gede til at indbringe afgørelser for domstolene, var foretaget af ban-ken, fandtes ikke at kunne tillæg-ges betydning, da såvel aftalen om anvendelse af AB 92 og tilføjelserne var indgået mellem professionelle parter.

På den baggrund afviste Landsretten sagen.

(Østre Landsrets dom UfR2002.682)

Kommentar: Dommen viser, at det er vigtigt, at parter-ne ved indgåelse af en aftale har klarhed over og har samme opfattelse af, hvilket regelsæt, der skal finde anvendelse i tilfælde af uoverensstemmelser i forbind-else med gennemførelsen af det aftalte, og at man skal være omhyggelig med formuleringen, hvis man ønsker at indsætte en voldgiftsklausul i aftalen.

Factoringselskabet, som var indtrådt i entreprenørens krav mod ban-ken, har troet, at tilføjelsen ”at parterne … var berettigede til at ind-bringe afgørelser for dom-stolene” betød, at man kunne anlægge sagen ved de ordinære domstole. Men tilføjelsen forudsætter, at der fo-religger en (voldgifts) afgørelse, som parterne her-efter kan indbringe for de ordinære domstole.

Denne tilføjelse giver parterne en ankemulighed, som ikke ellers ville være til stede. Normalt er en voldgifts-kendelse endelig, hvilket med-fører den fordel for part-erne, at deres tvist kan afgøres hurtigere end ved de ordinære domstole, hvor en part har adgang til at ind-bringe en 1. instans dom for en højere ret, men det medfører naturligvis og-så, at ”der kun er ét skud i bøssen”.

Hvis parterne ønsker at indføje en bestemmelse om, at deres tvister skal afgøres ved voldgift, kan de ligeledes beslutte, at voldgiftsken-delsen skal være konfidentiel, hvilket i erhvervsmæssig henseende i visse tilfælde anses for en fordel.

I den foreliggende sag var sagsgenstanden 20 millioner kr. Retsgeby-ret har været ca. kr. 400.000, som blev tabt ved, at sagen blev afvist fra Landsretten.