Sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger

Print

Oprettet d. 6/7 - 2005

Der kunne ikke kræves sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger af et selskab, der var hjem-mehørende i Storbritannien, og som havde anket en civil sag til Landsretten.

Et selskab, som var hjemmehørende i Storbritannien, havde som part i en civil sag anket en byretsdom til Landsretten. Modparten anmodede Landsretten om at pålægge det engelske selskab at stille sikkerhed for eventuelle krav på sagsomkostninger i medfør af retsplejelovens § 323. Landsretten gav ikke modparten medhold, og kendelsen blev kæret til Højesteret.

Højesteret udtalte, at art. 12 stk 1 i EF-Traktaten forbyder al forskelsbehandling inden for traktatens anvendelsesområde, der udøves på grundlag af nationalitet. Af EF-domstolens praksis fremgår, at en medlemsstat ikke kan stille krav om sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger, som ikke gælder for statens egne borgere og selskaber, når en person eller selskab med bopæl eller hjemsted i en anden medlemsstat anlægger en sag, der har sammenhæng med de grund-læggende friheder, som er sikret ved fællesskabsretten. Da selskabet drev grænseoverskridende finansiel virksomhed, som er sikret ved EF-traktatens art. 49, kan der ikke i medfør af Retsplejelovens § 323 afkræves selskabet sikkerhedsstillelse for sagsomkostninger. (UfR2004.1246H) - Højesteret stadfæstede Landsrettens afgørelse.

Kommentar: Dommen viser, hvordan EF-retten har indflydelse på dansk ret. Hvis modparten er en person eller et selskab, som er hjemmehørende i et andet EU-land, og når Danmark ikke kræver, at en person eller selskab, som er hjemmehørende i Danmark, stiller sikkerhed for omkostninger i en tilsvarende sag,
kan en dansk part i en retssag i Danmark ikke kræve sikkerhedsstillelse af en modpart fra et andet EU-land.

Dette princip har væsentlig betydning, idet sådanne sikkerhedsstillelser kan udgøre store beløb. I danske sager, hvor modparten ikke er hjemmehørende i et andet EU-land og ej heller i et land, som har et retssystem, som kan sidestilles med det danske, kan der stadig kræves sikkerhed for omkostninger, ligesom danske personer og selskaber kan blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse for omkostninger, hvis man anlægger et søgsmål i et land uden for EU, hvis retssystem ikke anser det danske for at kunne sidestilles med landets eget.

Derfor er det vigtigt, at man grundigt og på et tidligt tidspunkt overvejer, hvilke muligheder og konsekvenser, der er for sagsanlæg i forskellige lande, inden et søgsmål i udlandet anlægges, ligesom man i visse tilfælde må tåle at blive pålagt at stille sikkerhed for omkostninger.