Internationalt værneting - anerkendelse af udenlandske afgørelser

Print

Skrevet af d. 22/11 - 2005

Denne sag viser hvordan retsafgørelser truffet af udenlandske domstole skal anerkendes og tillægges retskraft i Danmark.

Under fiskeri i Nordsøen beskadigede en hollandsk trawler nogle olierørledninger, der netop var blevet nedlagt af Mærsk Olie og Gas.

Mærsk Olie og Gas krævede i byretten i Holland erstatning hos de personlige ejere af trawleren. Ejerne indgav en begæring til byretten om begrænsning af ansvaret i overensstemmelse med de internationale konventioner. Byretten fulgte begæringen, og der blev oprettet en begrænsningsfond.

Mærsk Olie og Gas indbragte denne afgørelse for en hollandsk appelret, da Mærsk Olie og Gas mente, at byretten ikke var kompetent til at træffe afgørelsen. Appelretten stadfæstede afgørelsen, men trods opfordring hertil anmeldte Mærsk Olie og Gas ikke sit erstatningskrav i fonden inden anmeldelsesfristens udløb, hvorefter fonden blev afviklet.

Mærsk Olie og Gas anlagde sag ved Vestre Landsret mod de hollandske ejere af trawleren med påstand om fuld erstatning. Landsretten afviste Mærsk Olie og Gas’ krav. Mærsk Olie og Gas ankede til Højesteret, som ved dom af 17. oktober 2005 fandt, at de hollandske afgørelser skulle anerkendes og tillægges retskraft i Danmark efter deres indhold. Ejerne af trawleren blev frifundet.

(Højesterets dom af 17. oktober 2005 i sag 233/1998, 1.afd.)

Kommentar:
Vestre Landsret og derefter Højesteret har ved deres domme bekræftet betydningen af EU- Domskonvention af 27.9.1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager.

Vestre Landsret begrundede afvisningen af Mærsk Olie og Gas’ krav under henvisning til art. 21 i ovennævnte konvention. Denne artikel vedrører litispendens og den fastsætter, at der ikke kan føres parallelle retssager om det samme sagsforhold i to kontraherende stater.

Højesteret udtalte, at der ikke var grundlag for at fravige konventionens regler om kompetence og fandt, at konventionens art. 57 var gældende. I henhold til denne artikel skal en afgørelse, der i en kontraherende stat træffes af en ret, som har anset sig for kompetent i medfør af en konvention vedrørende et særligt område (i denne sag internationale konventioner vedrørende rederansvarets begrænsning), anerkendes i de øvrige kontraherende stater i overensstemmelse med nærværende konvention.

I denne sag skal konventionens §6a også tages i betragtningen. Bestemmelsen fastslår, at retten i en kontraherende stat, der i henhold til denne konvention har kompetence til at afgøre sager om ansvar i forbindelse med brugen eller driften at et skib, også har kompetence til at afgøre krav om begrænsning af dette ansvar.