Nye regler om gældssanering træder i kraft den 1. oktober 2005

Print

Oprettet d. 30/9 - 2005

Baggrund :
I Danmark har håbløst forgældede skyldnere siden 1984 haft mulighed for at få afskrevet eller nedskrevet deres gæld igennem en gældssanering. Forudsætningen herfor var og er grundlæggende at skyldnerens gæld, har en sådan størrelse, at det ikke vurderes som muligt at skyldneren kan afdrage gælden indenfor en overskuelig årrække. Typisk 5 år.

Ca. 5000 ansøger årligt om gældssanering og heraf vurderer skifteretterne at ca. 31 % af ansøgningerne har mulighed for gældssanering og behandler ansøgningerne.

Det har imidlertid vist sig, at der kan være stor forskel fra skifteret til skifteret hvordan retten vurderer skyldnerens økonomiske situation og beregner det rådighedsbeløb, der kan benyttes til at afvikle gælden til kreditorerne. Ligeledes er der forskel på skifteretternes vurdering af, om skyldnerens ansøgning skal afvises eller ej. Herudover har der været problemer med at håndtere ansøgere med pensioner, fast ejendom, rentefradragsret og andre forhold, som er dukket op gennem årene.

Som følge heraf skrev et udvalg af advokater og dommerfuldmægtige i 1999 til justitsministeriet og påpegede behovet for at revidere reglerne for at sikre en mere ensartet og effektiv behandling af ansøgningerne. Konkursrådet fik til opgave at se på reglerne og efter ønske fra EU og regeringen skulle en regelrevision også gøre det nemmere for iværksættere at komme i gang igen efter en konkurs.

Konkursrådet skrev en omfattende betænkning nr. 1449/2004 og efter en kort behandling i folketinget blev de nye regler vedtaget ved lov nr. 365 af 20 maj 2005 med ikrafttræden 1 oktober. Betænkningen kan downloades på http://www.jm.dk/wimpdoc.asp?page=document&objno=72317

Hvad er de grundlæggende ændringer så?
For det første er det formålet at skabe en mere ensartet retsstilling for debitorer og kreditorer gennem en mere udførlig beskrivelse af hvornår man kan og ikke kan få gældssanering i konkurslovens § 197. Udgangspunkt er, at håbløst forgældede skyldnere kan få gældssanering, medmindre visse nærmere angivne omstændigheder taler imod. F.eks. at skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, at skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, eller at en ikke uvæsentlig del af gælden er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold. Se opremsningen i § 197. Lovteksten kan findes på retsinformation - http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/A20050036530-REGL

For det andet skal udarbejdelse af budget og beregning af rådighedsbeløb fremover reguleres løbende gennem en bekendtgørelse, der udstedes af justitsministeriet. I modsætning til i dag, skal der f.eks. ikke indregnes børnefamilieydelse mv., der skal reserveres til barnet.

En evt. ny samlever eller ægtefælle skal nødvendigvis heller ikke være med til at afvikle skyldnerens ”gamle” gæld fra tiden, før samlivet blev etableret. Herudover vil alle skifteretter skulle følge faste takster for de rådighedsbeløb, der skal afsættes til skyldneren og dennes familie, når de faste udgifter er fratrukket. F.eks. kan en enlig skyldner få 4.300 kr. med et tillæg på 3.200 kr. For børn under 2 år afsættes 1.250 kr. For børn under 7 år 1.600 kr. og for børn under 18 år 2.300 kr. For en familie med 2 voksne og 2 børn imellem 7 og 18 år kan der altså afses 12.100 kr. hvilket samlet set er en pæn forhøjelse i forhold til de beløb der hidtil er blevet afsat i praksis.

For det tredje bliver der mere klare retningslinier for hvordan skifteretten skal forholde sig til skyldnerens pensionsordninger. Hvis skyldneren har indbetalt et uforholdsmæssigt stort beløb på en pensionsordning, skal et beløb svarende til det for meget indbetalte således i almindelighed indgå i opgørelsen af det beløb, som skyldneren skal betale til sine kreditorer.
Ratepension, der falder i afdragsperioden, kan inddrages i gældssaneringssagen som en almindelig indtægt - kapitalpension, der udbetales med et engangsbeløb, skal inddrages forholdsmæssigt i gældssaneringssagen, normalt med 10 procent for hvert af de år, der er tilbage af afdragsperioden fra udbetalingstidspunktet.

For det fjerde vil skifteretten kunne genoptage en kendelse om gældssanering med henblik på at nedsætte det samlede beløb, som skyldneren skal betale til kreditorerne, hvis skyldneren på grund af varigt forværrede økonomiske forhold ikke vil kunne opfylde afdragsordningen i gældssaneringskendelsen.

For det femte vil fordringer, som ikke anmeldes over for skifteretten inden en frist på 8 uger, ikke blive taget i betragtning i gældssaneringssagen. Dækning af en anmeldt fordring, som skyldneren bestrider, bortfalder, hvis fordringshaveren ikke anlægger retssag om fordringen inden 3 måneder. Undtaget fra anmeldelsespligt/præklusion er pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Det skal her bemærkes at Konkursrådet oprindeligt foreslog at den del af eventuelle pantefordringer, der ikke var dækket indenfor pantets værdi + 10 % skulle være omfattet af gældssaneringen, så skyldneren og ikke panthaverne ville få glæde af en eventuel værdistigning på ejendommen (pantet), men dette forslag blev fjernet i den endelige lovtekst.

For det sjette, vil kautionsforpligtelser bortfalde, når sagen er afsluttet med afgørelse om gældssanering, medmindre kautionsforpligtigelsen er indtrådt og gjort gældende inden det tidspunkt, hvor skifteretten afsiger kendelse om gældssanering.

For det syvende kan erhvervsdrivende skyldnere – her er der navnlig tænkt på iværksættere - i forbindelse med konkurs indlede en gældssanering. Der kan således ses bort fra, at skyldneren ikke har afklarede økonomiske forhold, hvis der er tale om i hovedsagen erhvervsmæssig gæld. Samtidig kan den normale afdragsperiode på 5 år afkortes til 3 år, så den erhvervsdrivende hurtigere kan komme i gang igen. Illoyal eller uforsvarlig adfærd over for kreditorerne, herunder offentlige myndigheder, kan dog forhindre en gældssanering på ”særvilkår” og er der tale om grove forhold kan skyldneren få en ”karantæne” på op til 10 år, hvor der ikke kan indledes gældssanering.

Disse ændringer er som nævnt i indledningen gennemført efter ønske fra regeringen, der gerne vil gøre noget for iværksætterkulturen. Det er dog tvivlsomt hvordan reglerne skal administreres i praksis. En skyldner der netop er gået konkurs vil formentlig have meget uafklarede indtægtsforhold hvilket vil kunne føre til en gældssanering hvor hele gælden bortfalder. Af samme årsag er der i denne type sager mulighed for at få genoptaget gældssaneringen hvis skyldnerens indtægtsforhold bedres og så er det jo lidt omsonst at starte en gældssanering op før skyldnerens forhold er afklarede. Det er dog debitor selv der skal gøre opmærksom på forbedringer i økonomien, så hvor mange der reelt bliver genoptaget bliver spændende at se. Kreditorerne har typisk vanskeligt ved at følge debitors økonomi men kan dog bede skifteretten indkalde debitor til afhøring herom.

For det ottende vil det være muligt at se bort fra udlodninger til de helt små kreditorer. Administrationen af helt små ordninger er ofte en belastning for kreditor og er dividenden mindre end 500 kr. om året kan skifteretten se bort fra kravet.

Sidst men ikke mindst indebærer reglerne også en væsentlig forbedring i erhvervsdrivende skyldneres mulighed for at videreføre deres virksomhed gennem en tvangsakkordering af gælden. Hvor det tidligere var nødvendigt at kunne tilbyde kreditorerne en dividende på mindst 25 % for at opnå tvangsakkord er denne grænse nu nedsat til 10 %.

Hvad betyder reglerne for skyldnere og kreditorer?
Der er næppe tvivl om, at de nye regler stiller mange skyldnere betydeligt bedre end de gamle regler og retspraksis og flere skifteretter har da også foreslået ansøgere at vente med at indgive begæring til efter den 1. oktober. I gennemsnit vil de nye regler og den bekendtgørelse der regulerer budget og rådighedsbeløb medføre at skyldneren og dennes familie får flere penge til sig selv og færre til at afdrage på gælden.

På kort sigt vil kreditorernes stilling således blive forringet ligesom de skal være mere opmærksomme på at få anmeldt deres krav for at undgå de bliver prækluderet.

På lidt længere sigt kan kreditorerne håbe på, at de nye regler vil få flere håbløst forgældede skyldnere til at indlede en gældssanering så den samlede afdragsydelse på gamle gældsposter ikke bliver mindre.

Det er dog et alvorligt minus, at loven ikke fulgte Konkursrådets anbefaling og fjernede det offentliges adgang til lønindeholdelse såfremt skyldneren fik indledt gældssanering. Her er desværre endnu et eksempel på at de offentlige kreditorer bliver stillet bedre end de private. Denne forskelsbehandling er uhensigtsmæssig og konkurrenceforvridende i forhold til de lande vi sædvanligvis sammenligner os med, og med nye yderligere stramninger indenfor forældelse af private fordringer og øget adgang til offentlig inddrivelse bliver det endnu sværere for private virksomheder at få inddrevet deres tilgodehavender. Dette vil igen påvirke virksomhedernes evne til at betale skat og moms hvorfor det på ny må overvejes om ikke tiden er kommet til at indføre lønindeholdelse for private virksomheder.