Sommerland - erstatningspligtig i forbindelse med trampolinspring

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 3/4 - 2006

Bliver en forlystelsespark ansvarlig, hvis man kommer til skade under benyttelsen af forlystelserne?

En mand havde sammen med sin hustru og et vennepar været på besøg i Fårup Sommerland og kom i den forbindelse til skade under et trampolinspring.

Efter lidt opvarmning ville han foretage et saltospring, men under springet fik hans fødder fat i et af kantrebene, og han faldt ned midt på trampolindugen og pådrog sig ved uheldet et brud på en lændehvirvel med flere måneders sengeleje og uarbejdsdygtighed til følge.

Spørgsmålet under sagen var, om der forelå et skærpet erstatningsansvar i forbindelse med benyttelse af særlige indretninger i en forlystelsespark, og om trampolinen havde været defekt.

Skadelidte havde forklaret, at der var mange børn oppe i trampolinerne, men også voksne, og at der var plads i trampolinen til, at to kunne springe samtidigt. Han varmede først lidt op sammen med sin hustru, og da hun forlod trampolinen, afprøvede han dugen, inden han ville springe, og han hoppede midt på trampolinen. Han var ikke ubekendt med spring, idet han tidligere havde dyrket en del sport, herunder udspring fra vippe, som han havde dyrket på konkurrence- og opvisningsplan.

Da han forsøgte at komme rundt i saltoen, fik hans ene ben fat i det blå elastiske kantreb, han blev holdt fast af elastikken, og kunne derfor ikke komme rundt, og fik en mærkelig fornemmelse i et splitsekund. Han kunne ikke lande, som han forventede, men blev i stedet nærmest slået tilbage og faldt på ryggen ned i trampolindugen. En samarit kom tilstede, og den parkansvarlige kom også til stede med nogle forsikringspapirer, ligesom der derefter blev ordnet og repareret noget ved trampolinen, uden at han dog lagde mærke til præcis, hvad det var, der blev gjort ved trampolinen. Han blev kørt på skadestuen og blev indlagt på sygehus i tre dage og lå i de følgende tre måneder ned i hjemmet.

Fotos af trampolinen viste, at de sorte gummistropper havde en tendens til at mørne i solen, ligesom billederne viste eksempler på slidte og ukorrekt fastgjorte gummistropper. Direktøren af Fårup Sommerland oplyste, at trampolinerne som alt andet udstyr i parken blev kontrolleret hver morgen, og oplyste, at hvert år før parken åbnes, bliver den gennemgået af forsikringsselskab, politi og Teknologisk Institut, der kontrollerer alle forlystelserne. Når anlægget er gennemgået, får parken en tilladelse fra politiet. Denne tilladelse var på uheldstidspunktet ca. tre måneder gammel. Efter at kantrebene blev sat op, har der været et uheld hvert eller hvert andet år. En mørnet gummistrop ville ikke nødvendigvis blive udskiftet med det samme den blev opdaget, men i hvert fald senest dagen efter i forbindelse med den almindelige gennemgang.

Byretten var nået frem til, at det på denne baggrund havde formodningen for sig, at trampolinen var i orden om morgenen, og retten fandt det ikke godtgjort, at der måtte være foretaget interimistiske sammenbindinger af nogle af gummistropperne med det blå kantsikringsreb havde været årsag til den indtrufne skade. Ydermere mente byretten ikke, at trampolinen var beregnet på avancerede spring af den karakter som blev forsøgt udført, og derfor fandt byretten ikke, at det var godtgjort, at trampolinen var defekt, og byretten frifandt derefter Fårup Sommerland.

Østre Landsret fandt derimod, at man på baggrund af billederne af slidte og ukorrekte fastgjorte gummistropper måtte pålægge parken bevisbyrden for, at den ved ulykken benyttede trampolin var korrekt indrettet ved parkens åbning på ulykkesdagen. Østre Landsret fandt ikke, at parken havde løftet denne bevisbyrde. Østre Landsret fandt endvidere ikke efter bevisførelsen grundlag for at antage, at skadelidtes spring skulle havde været i særlig grad risikobetonet, og nåede herefter frem til, at Fårup Sommerland var erstatningspligtig.

(Østre Landsrets dom af 11. oktober 2005 i anke 1. afd. nr. B-529/05 UfR2006.386Ø).

Kommentar:

For særligt interesserede kan jeg tillige henvise til Vestre Landsrets dom af 15. marts 2004 og Vestre Landsrets dom af 4. januar 2005 omkring skader på de såkaldte handlebaner, men hvor der ikke var tale om, at redskaber på handlebanerne havde været defekte.

Jeg kan også henvise til Højesterets dom af 11. december 1956, U1957.109H, der omhandlede en 14-årig pige, der var oppe i en luftgynge i et tivoli og faldt ud af den båd, hun sad i, hvis ryglæn efter ulykken var revet løs fra bådens jernskrog. Her fandt Højesteret, at ulykken var en følge af, at ryglænet svigtede, og at det ikke ved pigens adfærd var blevet belastet mere end, hvad der måtte påregnes. Det måtte derfor lægges til grund, at det benyttede materiel ikke havde opfyldt det krav til styrke, som måtte kræves og derfor ansås tivoliet at være erstatningspligtigt overfor pigen.