Sag om erstatningspligt for Undervisningsministeriet

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 5/12 - 2005

Et studenterkursus havde fået for lavt driftstilskud på grund af egne forkerte oplysninger om elevtal, og denne sag drejede sig om, hvorvidt undervisningsministeriet blev erstatningspligtigt som følge af, at de ikke ville genoptage beregningerne.

I år 2000 havde et studenterkursus indberettet nogle revisorattesterede oplysninger til Undervisningsministeriet til brug for Undervisningsministeriets beregning af fordeling af driftstilskud for 2001 til private gymnasieskoler m.v.

På grundlag af indberetningen blev driftstilskuddet til studenterkurset beregnet, men i november 2001 konstaterede studenterkurset, at man havde indberettet forkerte oplysninger om lærernes anciennitet, hvorved man fået tildelt en for lille andel af det samlede driftstilskud for dette år.

En konsekvens heraf var også, at alle øvrige skoler havde modtaget en tilsvarende for stor andel.

Herefter anmodede studenterkurset Undervisningsministeriet om at få tillagt driftstilskud på grundlag af de rigtige tal, hvilket Undervisningsministeriet afslog.

Det revisionsselskab som havde bistået studenterkurset og attesteret dets oplysninger har formentlig helt eller delvist skadesløsholdt studenterkurset. I hvert fald indtrådte revisionsselskabet i studenterkursets eventuelle krav mod Undervisningsministeriet, og anlagde derpå sag mod Undervisningsministeriet med påstand om erstatning som følge af afslaget på at genoptage beregningen af driftstilskuddet.

Landsretten frifandt Undervisningsministeriet. Højesteret udtalte, at Undervisningsministeriet havde været berettiget til at fastsætte frist for skolernes indsendelse af oplysninger til brug for beregningen af tilskud for 2001, og at reglerne ikke gav den enkelte skole ret til efterfølgende reguleringer.

Ydermere kunne hverken lovgivningen eller forvaltningsretlige grundsætninger føre til, at Undervisningsministeriet havde været forpligtet til at forhøje tilskuddet til studenterkurset.

Højesteret stadfæstede derfor landsrettens dom, der frifandt Undervisningsministeriet.

(Højesteretsdom af 6. oktober 2005 i sag 200/2004, 1. afdeling, UfR Nyhedsservice 2005/42 p. 129)