Revisoransvar - ikke ansvar for mangelfuld rådgivning i forbindelse med virksomhedsomdannelse

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 30/5 - 2006

I 1996 etablerede en person en speciallægepraksis, som hun drev i personligt regi. Året efter henvendte hun sig til sin revisor for at få omdannet virksomheden til et selskab.

På grundlag af revisors rådgivning blev omdannelsen til et aktieselskab gennemført efter reglerne om skattefri virksomhedsomdannelse.

Efter at personen havde skiftet revisor, fandt den nye revisor, at der burde have været optaget lån i virksomheden forud for omdannelsen, således at låneprovenuet ikke var skudt ind i selskabet, og at der endvidere burde være sket betaling for goodwill, og endelig at der burde være taget højde for betaling af virksomhedsskat for det foregående år.

Herefter krævede personen erstatning af sin første revisor på 1 mill. kr. for mangelfuld rådgivning.

Sagen gik hele vejen til Højesteret, og Højesteret udtalte blandt andet, at virksomhedsomdannelsen kunne tilrettelægges på mange forskellige måder, og at rådgivningen forudsatte, at der ud fra konkrete forhold var taget en samlet afvejning af en række forskelligartede og til dels modsatrettede forretningsmæssige, skattemæssige og andre økonomiske hensyn.

Hvad angår optagelsen af lånet, udtalte Højesteret blandt andet, at der må udvises varsomhed i forhold til omdannelsesmåder med et element, der ikke har karakter af normale forretningsmæssige dispositioner. Derfor fandt Højesteret ikke, at det kunne kræves, at revisor burde have rådgivet om lånemodellen.

Dette svarer til Højesterets tidligere praksis omkring at udvise varsomhed med at stille krav i relation til rådgivning omkring usædvanlige forretningsmæssige dispositioner.

Derimod fandtes revisor ved ikke at have foranstaltet nærmere undersøgelser omkring goodwillspørgsmålet at have handlet ansvarspådragende. Revisor burde have overvejet, om der kunne være fastsat goodwill og forelagt sine overvejelser og løsningsforslag for personen.

Hvad angår virksomhedsskatten for det foregående år, burde revisor tillige have rådgivet herom.

Da det imidlertid ikke var godtgjort, at personen havde lidt et tab som følge af de forhold, som revisor fandtes ansvarlig for, blev revisor frifundet.

(Højesterets dom af 12. april 2006 i sag 106/2004, UfR Nyhedsservice 2006/18 p. 54)