Pengeinstitutansvar - anvendelse af momsbeløb til egen fyldestgørelse

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 22/4 - 2005

En bank finansierede et selskabs køb af lastvognstog og fik som sikkerhed underpant og håndpant i lastvognstogene. Håndpantene underkendtes.

Grunden til at håndpantene blev underkendt var, at lastvognstogene blev leaset ud til et transportselskab, der var ejet en person, der ejede 50% af debitors moderselskab. Under disse omstændigheder var der en så nær forbindelse mellem transportselskabet og debitor, at man, for at opnå en effektiv rådighedsberøvelse, måtte forudsætte særlige kontrolforanstaltninger fra bankens side, som banken ikke havde etableret.

Da håndpantene var uden retsgyldighed havde banken ikke bedre ret til de håndpantsatte køretøjer end andre kreditorer havde.

Ikke desto mindre havde banken, på baggrund af en salgsfuldmagt, solgt driftsmateriel fra debitorselskabet og anvendt salgsprovenuet, herunder momsbeløbene, til nedbringelse af debitors gæld til banken.

Landsretten var splittet på spørgsmålet om erstatningspligt for banken og endte med at frifinde banken med dommerstemmerne 1-2, men en 5-mand stor Højesteret domfældte banken.

Begrundelsen var, at banken på det tidspunkt hvor den solgte aktiver fra selskabet, og hvorved selskabet pådrog sig en momsgæld til staten, måtte indse at selskabet var insolvent. Derfor var det forkert at benytte salgssummen, inklusive det nys pådragne momsbeløb, til at nedsætte bankens tilgodehavende hos selskabet.

(Højesterets dom af 29. oktober 2001, Ugeskrift for Retsvæsen (UfR) 2002.139H).

Kommentar: Dommen viser to interessante ting.

For det første, at et pengeinstitut, der har håndpant skal sikre en effektiv rådighedsberøvelse af det håndpantsatte. Hvis pengeinstituttet forvisser sig om, at driftsmidlerne er leasede ud efter en leasingkontrakt, der effektivt frarøver pantsætter rådigheden over det pantsatte vil dette punkt være opfyldt, men ikke hvis leasingtager er nært forbundet med leasinggiver. Dommen er et eksempel på en sådan nærtstående situation.

For det andet viser dommen, at et pengeinstitut, som via en salgsfuldmagt får et tag-selv bord hos sin kunde, ikke blot kan fyldestgøre sig selv kritikløst, men bliver nødt til at tage hensyn til de øvrige personer og myndigheder, som måtte blive tvangskreditorer som følge af det af banken foretagne.