Landboforenings erstatningsansvar for manglende rådgivning

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 29/7 - 2005

En landmand ønskede af helbredsmæssige grunde at afvikle mælkeproduktionen. Den del af mælkekvoten, der ikke allerede var bortforpagtet blev bortforpagtet til to andre landmænd med skæringsdag den 1. november 1995.

En landboforening deltog i drøftelserne vedrørende bortforpagtningen og dokumenterne blev udfærdiget af en konsulent hos landboforeningen.

I januar 1996 blev landmanden klar over, at der var en rest af hans mælkekvote for leveringsåret 1. april - 31. marts 1996, der ikke var og ikke kunne være omfattet af bortforpagtningerne og som kun kunne udnyttes af landmanden selv.

På det tidspunkt havde landmanden imidlertid ikke længere nogen malkebesætning og han forsøgte forgæves at leje nogle køer.

Landmandens nettofortjeneste, som han ville have kunnet opnå gennem udnyttelsen af restkvoten krævede han erstattet hos landboforeningen.

Det blev lagt til grund, at landboforeningen, som optrådte som rådgiver burde have gjort landmanden opmærksom på, at der var en rest mælkekvote, der kunne udnyttes og at man ved manglende rådgivning herom havde handlet ansvarspådragende. Tabet fastsattes skønsmæssigt til kr. 140.000. (Vestre landsrets dom af 18. januar 2002 - UfR 2002.879V)

Kommentar: Det er første gang, at vi i Lovorientering behandler spørgsmålet om landboforeningers erstatningsansvar, men dommen viser, at når man optræder som professionel rådgiver er man ansvarlig for sine råd. På den måde er det ikke mere ansvarsfritagende at være en landboforening end det er f.eks. at være en arbejdsgiverforening eller et pengeinstitut. En dom fra en arbejdsgiverforening refereredes i Lovorientering 4/2000. Arbejdsgiverforeningen blev erstatningsansvarlig fordi man havde vejledt en arbejdsgiver om at bortvise en medarbejder, uden at man nærmere havde søgt de faktiske forhold oplyst, hvilket påførte arbejdsgiveren et tab. Pengeinstitutansvar blev f.eks. behandlet i Lovorientering 1/2002, hvor et pengeinstitut, der fungerede som rådgiver i et investeringsprojekt, ikke burde have anbefalet investeringen uden enten at have foretaget en selvstændig undersøgelse af projektet eller at oplyse investor om, at en sådan undersøgelse ikke var foretaget.