Ikke erstatningspligt for revisor trods tilsidesættelse af god revisionsskik

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 26/6 - 2008

Denne afgørelse er et godt eksempel på, hvordan erstatningsreglerne fungerer i dansk ret, idet revisor frifindes på trods af, at han har tilsidesat god revisionsskik.

I forbindelse med revision af årsregnskaber for en finansiel koncern for regnskabsåret 1986 fandtes revisor at have tilsidesat god revisionsskik, fordi han havde undladt i revisionspåtegningen på koncernregnskabet at tage forbehold vedrørende værdiansættelsen af en fordring over en mellemregningskonto på ca. 45 mill. kr.

I koncernen var der et datterselskab, der var en bank. Det sagsøgte revisionsfirma var revisor for koncernen og herunder også for banken. I begyndelsen af 1988 blev datterselskabet (banken) købt af Amagerbanken, og i forbindelse hermed stillede koncernen en garanti på 50 mill. kr. for engagementer i banken, som Finanstilsynet havde krævet hensættelse på.

Da garantien blev aktuel, var koncernen imidlertid blevet erklæret konkurs, og koncernen var derfor ikke i stand til at indfri garantien.

Det købende pengeinstitut anlagde sag mod revisionsfirmaet med påstand om en erstatning på ca. 10,3 mill. kr., som det købende pengeinstitut mente at have lidt, fordi revisor havde tilsidesat god revisionsskik i forbindelse med revideringen af 1986 årsregnskabet.

At revisor blev frifundet på trods af, at han fandtes at have tilsidesat god revisionsskik ved ikke at tage forbehold i sin revisionspåtegning, skyldtes, at der ikke fandtes at være årsagssammenhæng imellem tabet og fejlen.

Nærmere betegnet var det sagsøgers opgave at bevise, at det ville have gjort en forskel for pengeinstituttets køb af banken, hvis revisor havde gjort, hvad man klandrede ham for ikke at have gjort.

Højesteret fandt ikke, at det købende pengeinstitut i forbindelse med sin påtagelse af garantien for de usikre engagementer i banken foretog nogen nærmere gennemgang af koncernens regnskab for 1986 eller stillede spørgsmål om selskabets økonomiske udvikling i 1987.

Endvidere lagde Højesteret vægt på, at koncernegenkapitalen ifølge regnskabet for 1986 var mere end dobbelt så stor som garantibeløbet på 50 mill. kr.

Højesteret fandt det herefter ikke sandsynliggjort, at det købende pengeinstitut ville have undladt at købe banken eller ville have krævet andre vilkår, såfremt der i revisionspåtegningen på koncernregnskabet for 1986 var blevet taget forbehold.

(Højesterets dom af 10. april 2008 i sag 62/2003 (2. afd.), UfR Nyhedsservice 2008/20 p. 47)

Se også Højesterets dom af 10. april 2008 i sag 65/2003 (2. afd.).