Ikke direktør og bestyrelsesansvar som følge af mangelfulde oplysninger i forbindelse med aktieemission

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 31/1 - 2007

Sagen omhandlede et IT-selskab, hvor en gruppe investorer mente, at de var blevet fejlinformeret i forbindelse med deres indskud af 4 mill. kr. yderligere kapital kort tid før selskabet gik konkurs.

Sagens nærmere omstændigheder var, at et antal investorer i september 2000 havde indskudt 15 mill. kr. i et IT-selskab, der hidtil havde været 100% ejet af et holdingselskab. I oktober 2001 fik selskabet en yderligere mindre kapitaltilførsel.

På grundlag af et forarbejde fra december 2001 til februar 2002 indskød de 18 sagsøgende investorer yderligere i alt 4 mill. kroner, hvilket blev besluttet på en generalforsamling, afholdt den 4. februar 2002, og kapitalen blev tegnet inden den 13. februar 2002 og indbetalt kort derefter.

Den 4. marts 2002 konstateredes det, at selskabets salg gik langsommere end forventet, hvilket afstedkom at salgsbudgettet måtte nedjusteres, og nødvendiggjorde en yderligere kapitaltilførsel.

Selskabet indgav imidlertid egen konkursbegæring den 29. august 2002. Boet solgte selskabets immaterielle rettigheder for 1 mill. kr.

Investorerne gjorde herefter gældende, at selskabets direktør og et bestyrelsesmedlem, der var advokat, var ansvarlige for tabet, opgjort til 4 mill. kr.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at selskabet var et udviklingsselskab, som ikke havde noget færdigudviklet produkt på det tidspunkt, hvor investorerne indskød deres beløb i selskabet, og at langt de fleste af investorerne tidligere havde indskudt betydelige beløb i selskabet.

Når investorerne skød yderligere midler i selskabet i 2002, skete det på et tidspunkt, hvor netop IT-aktier i den mellemliggende periode var faldet kraftigt, hvilket ikke kunne havde været investorerne ubekendt.

Sø- og Handelsretten lagde til grund, at investorerne havde ventet, at investeringen kunne vise sig at give et godt afkast, såfremt selskabet var i stand til at færdigudvikle det produkt man udviklede på, men måtte have kendt risiciene som modstykke hertil.

Nærmere betegnet fandt Retten, at det afgørende for bedømmelsen af spørgsmålet om direktøransvar og bestyrelsesansvar var, hvad direktøren og bestyrelsesmedlemmet må have vidst, da aftalen om kapitalforhøjelse blev indgået i februar måned 2002.

Retten bemærkede, at investorerne ifølge de afgivne forklaringer ikke under de møder, der lå forud for beslutningen om fornyet kapitalindskud, var gået i nærmere detaljer omkring selskabets økonomiske forhold, og interesseret sig meget for det. Tværtimod havde en af investorernes spørgsmål på et møde i begyndelsen af januar 2002 om, hvorvidt det nye indskud nu også var tilstrækkeligt tydet på en vis skepsis overfor estimaterne og dermed samtidig vist en åbenhed overfor muligheden af større indskud, hvis det skulle være nødvendigt.

Endvidere havde investorerne i forbindelse med den forudgående aktiekapitaludvidelse gennem egen repræsentation i bestyrelsen sikret sig indseende med selskabets forhold, og den ene af investorerne havde som investeringsbank ydet en aktiv indsats i forbindelse med emissionen ved at formidle kontakten til investorerne og værdiansætte selskabet.

På den baggrund fandt retten, at investorerne var eller burde have været blevet klar over, at deres investering kunne komme i fare, hvis afsætningen af selskabets produkter faldt, hvilket var hvad skete, da man nedjusterede salgsforventningerne i forhold til de estimater og forventninger, som havde ligget til grund for kapitalforhøjelsen.

Investorerne kunne ikke godtgøre, at de forelagte budgetter var misvisende, og selskabets revisor havde forklaret, at der var styr på økonomien i selskabet, også med hensyn til bogføringen.

Derefter fandtes der ikke noget ansvarsgrundlag overfor direktøren og bestyrelsesmedlemmet som blev frifundet og tilkendt 200.000 kr. i sagsomkostninger.

(Sø- og Handelsrettens dom af 11. september 2006 i sag nr., H 116/03, UfR2006.3376SH)