Idræts- og fritidscentre - Ikke ansvar for tilskadekomst i et svømmebassin

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 18/7 - 2006

Denne sag angår en 11-årig pige, der kom til skade, da hun under svømning blev ramt af et andet barn, der sprang ud fra 5-metervippen. Afgørelsen illustrerer principperne for erstatningsansvaret.

Baggrunden for sagen var, at en idrætsforening havde lejet sig ind i et idræts- og fritidscenter med henblik på at gennemføre familiesvømning.

I forbindelse med bestillingen af svømmebassinet havde idrætsforeningen bestilt to livreddere/svømmelærere, men disse var ikke til stede på skadestidspunktet. Derimod var halinspektøren til stede.

Efter forklaringerne fandt retten, at halinspektøren må have befundet sig ved kanten af springbassinet, da ulykken skete, og at han herfra iagttog skadevolder, inden han sprang ned fra 5-metertårnet.

Retten fandt, at det, der var sket, var, at skadevolder fra 5-metertårnet så ned i bassinet og derefter trak sig tilbage, hvorefter han talte med et par voksne, og derefter pludseligt løb frem og sprang ned i bassinet, hvor han ramte skadelidte.

Vestre Landsret fandt ikke, at halinspektøren kunne have forudset og herefter forhindret, at drengen sprang, før der var fri bane i bassinet.

Skadelidte forsøgte at gøre gældende, at halinspektøren havde været uagtsom ved ikke hvert år at have fornyet sin livredderprøve, men Landsretten kunne ikke se, at dette kunne have betydning for ulykken, når man lægger det ovenfor nævnte hændelsesforløb til grund.

At de to svømmelærere/livreddere ikke var til stede var under hensyntagen til, at halinspektøren stod direkte ved springbassinet også uden betydning. Med andre ord siger Vestre Landsret, at der ikke er årsagssammenhæng imellem svømmelærernes/livreddernes fravær og ulykken, idet ulykken henset til, at halinspektøren stod lige ved siden af, alligevel ikke kunne have været undgået, hvis de havde været til stede. Alt i alt fandt Vestre Landsret på denne baggrund ikke, at der var påvist fejl eller forsømmelse fra idræts- og fritidscenterets side, der kunne pådrage centeret ansvar heller ikke i form af manglende instruktion eller tilsyn. Derfor kunne der ikke tilkendes erstatning i sagen.

(Vestre Landsrets dom af 10. marts 2006, UFR 2006. 1888V).