Bestyrelsesansvar - ulige fordeling af aktiver ved selskabets afvikling

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 24/7 - 2007

Flere domme har belyst bestyrelsens ansvar for at sikre ligelig fordeling af aktiverne blandt kreditorerne.

Denne sag er endnu et eksempel på en dom mod en bestyrelse, som ikke har sikret en sådan ligelig fordeling.

Sagen handlede om et selskab, der frem til oktober 1998 drev speditionsvirksomhed. I oktober 1996 afkrævede toldmyndighederne selskabet ca. 31 mill. kr. i blandt andet toldafgifter i forbindelse med import af varer. Told- og Skattestyrelsen stadfæstede i november 1997 toldmyndighedernes afgørelse for ca. 30 mill. kr.

I januar 1998 indbragte selskabet styrelsens afgørelse for landsretten og fik henstand med betaling indtil sagen var afgjort i landsretten, men selskabet foretog ikke hensættelse, svarende til skatteministeriets krav.

I oktober 1998 besluttede bestyrelsen at indstille aktiviteterne og afvikle selskabet.

I april 2000 indtrådte to nye medlemmer i selskabets bestyrelse.

I marts 2003 gik selskabet konkurs og den verserende retssag blev afvist, da hverken boet eller kreditorerne ønskede at indtræde.

Derefter krævede skatteministeriet erstatning af alle fem bestyrelsesmedlemmer med henvisning til, at de havde handlet ansvarspådragende overfor skatteministeriet ved ikke at have sikret en ligelig fordeling af selskabets aktiver blandt selskabets kreditorer.

Højesteret udtalte, at det var åbenbart, at selskabet var insolvent hvis skattemyndighedernes krav viste sig at være berettiget, og at selskabets ledelse længe havde været bekendt med skatteministeriets krav, da man i 1998 besluttede at indstille aktiviteterne og afvikle selskabet.

Højesteret udtalte videre, at hverken indsigelserne mod kravet eller selskabets afvikling i øvrigt kunne begrunde, at ledelsen i forbindelse med afviklingen helt så bort fra muligheden for, at kravet kunne være berettiget.

Da selskabet på trods heraf ikke havde sikret en ligelig fordeling af aktiverne blandt kreditorerne, havde selskabet på uforsvarlig måde tilsidesat hensynet til skatteministeriet.

Alle fem bestyrelsesmedlemmer blev dømt ansvarlige, for de tre første bestyrelsesmedlemmers vedkommende fordi de deltog i beslutningen om afvikling og derefter i udførelsen af beslutningen, hvilket gjorde dem erstatningsansvarlige for betaling af knap 2,5 mill. kr. og for de to sidste (nyeste) bestyrelsesmedlemmers vedkommende for ikke at have grebet ind, så snart de efter deres indtræden i bestyrelsen blev eller burde være blevet opmærksomme på, at selskabet blev afviklet uden, at der blev sikret ligelig fordeling af aktiverne blandt selskabets kreditorer. For disse to bestyrelsesmedlemmers vedkommende lagde Højesteret på baggrund af oplysninger om selskabets aktiver primo og ultimo 2000 til grund, at de kunne have afværget et tab på skønsmæssigt 500.000 kr., og de blev derfor fundet erstatningspligtige for et beløb svarende hertil.

(Højesteretsdom af 14. maj 2007 i sag 522/2005 og 28/2006, 1. afd., UfR Nyhedssservice 2007/22 p. 70).