Bestyrelsesansvar - optagelse af lån kort før konkurs

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 28/1 - 2005

Den 22. november 1991 blev sagsøgte orienteret om, at det selskab, hvori han var medlem af bestyrelsen, ønskede at optage et lån i en udenlandsk stiftelse, som til sikkerhed for lånet fik pant i en post aktier i et søsterselskab.

Lånet blev udbetalt den 2. december 1991.

I slutningen af januar 1992 trådte begge selskaberne i betalingsstandsning og de gik senere konkurs.

Långiveren påstod bestyrelsesmedlemmet tilpligtet, at erstatte lånebeløbet på kr. 17 mio.

Som betingelse for, at pålægge et bestyrelsesmedlem erstatningsansvar, skal skadelidte godtgøre, at bestyrelsesmedlemmet indså eller burde have indset, at debitor, og i denne situation tillige søsterselskabet, som var kreditors sikkerhed, befandt sig i en så vanskelig økonomisk situation, at der ikke var realistisk mulighed for at fortsætte selskabernes drift. Man må godtgøre, at bestyrelsesmedlemmet indså eller burde have indset, at kreditor derfor ville lide et tab ved at yde lånet. Det tidspunkt, hvor en sådan indsigt burde foreligge hos bestyrelsesmedlemmet er på det seneste tidspunkt, hvor der kan trækkes i håndbremsen, nærmere betegnet på tidspunktet for låneudbetalingen.

I den realitetsbehandling af hændelsesforløbet som domstolene i sådan en sag må gå ind i, måtte man i den konkrete sag lægge til grund, at bestyrelsesmedlemmet ikke havde deltaget i forhandlinger vedrørende lånet og det var i øvrigt ikke godtgjort, at der forelå særlige omstændigheder der gjorde, at der påhvilede ham en oplysningspligt overfor kreditor.

Der forelå heller ikke andet grundlag for at anse bestyrelsesmedlemmet for erstatningspligtig og derfor blev han frifundet.

(Højsterets dom af 13. november 2001 i sag 78/2001 (1. afdeling), UfR Nyhedsservice 2002/48, p. 138)

Kommentar: Det er uklart, hvad der menes med, at det ikke var godtgjort at der forelå sådanne ’særlige omstændigheder, at der påhvilede bestyrelsesmedlemmet en oplysningspligt overfor kreditor’. Et bestyrelsesmedlem må, efter retspraksis, ikke udsætte kreditorer for risiko ved at optage nye kreditter, på et tidspunkt hvor han bør vide, at selskabet er ude af stand til at betale. Dommen støtter sig dog formentlig til, at det på låneudbetalingstidspunktet ikke var åbenlyst, at tilbagebetaling ikke ville kunne finde sted og at der derfor ikke var noget særligt grundlag for at fortælle långiver om, hvilken situation selskabet så befandt sig i.

Særligt interesserede kan henvises til adskillige tidligere udgaver af Lovorientering, herunder til Havemann-dommen, der tidligere ofte er omtalt. Søgning på emnet kan finde sted på www.lovorientering.dk og yderligere oplysninger kan indhentes telefonisk.