Beskadigelse af olierørledning under fiskeri

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 7/3 - 2005

2 fiskekuttere havde udøvet parfiskeri med trawl i Nordsøen da de fik bundhold. Efter ca. 1 time kom kutterne fri af bundholdet, men ved efterfølgende undersøgelse viste det sig, at en rørledning var blevet beskadiget. Tabet bestod i reparationsudgifter på ca. kr. 19 millioner.

Fiskefartøjerne var sejlet ind i sikkerhedszonen omkring en olieboring og at bundholdet indtraf mens de befandt sig i zonen. Efter sølovens § 59, stk. 2 havde det påhvilet skibsførerne at gøre sig bekendt med de forskrifter for skibsfarten, der gjaldt i området, men ingen af skibsførerne havde plottet sikkerhedszonen, som i forvejen var bekendtgjort, ind på deres søkort, og de undlod endvidere at gøre sig bekendt med meldinger fra Blåvand Radio omkring det samme.

Det måtte påhvile skibsførerne at gøre sig bekendt med zonereguleringer og radiomeldinger, og tage deres forholdsregler i samklang hermed, og skibsførerne fandtes derfor at have navigeret på en måde, der ikke var forenelig med godt sømandsskab.

Herefter opstod spørgsmålet om årsagssammenhæng - var det overhovedet de 2 kuttere, som havde forvoldt skaden. Landsretten udtalte, at kravene til skadelidtes bevisbyrde for at det var de pågældende fiskekuttere, der havde forvoldt skaden, måtte slækkes under henvisning til den måde skibsførerne havde navigeret på. Da skønsmanden ikke havde kunnet udelukke, at det var de pågældende kuttere, der havde forvoldt skaden og idet der ikke var konkret grundlag for at antage at andre end de pågældende kuttere havde forvoldt den, fandt Landsretten det tilstrækkeligt sandsynliggjort at skaden var forårsaget af de pågældende kuttere. Højesteret var enig heri. (Højesterets dom af 18. oktober 2000, UfR 2001.72 H)

Kommentar: Dommen er et godt klassisk eksempel på at kravene til bevisførelse for årsagssammenhæng slækkes, når den muligvis skadegørende handling er tilstrækkelig grov. I realiteten sagde Landsretten her, at kutterførerne havde navigeret uden hensyn til omverdenen, på trods af, at der havde været grund til at vise agtpågivenhed og så fik man medhold i erstatningskravet selvom man strengt taget ikke med sikkerhed kunne bevise, at det var de pågældende kuttere, der havde forvoldt skaden.

Der vil altid være tale om en konkret vurdering.

For så vidt angår denne svækkelse af bevisbyrdekravet til påregnelighed, såvel som svækkelsen af beviskravet til årsagssammenhæng, henvises særligt interesserede til for eksempel Lovorientering 4/1999 (revisoransvar for konkrete regnefejl og misanvendelse af et skattemæssigt cirkulære).