Ansvaret for fejlagtigt fældede træer

Print

Oprettet d. 20/9 - 2006

En medarbejder i et entreprenørfirma fældede ved en fejl et andet læhegn end det ejeren havde bedt om. Denne sag behandler spørgsmålet om ansvar.

Det læhegn som var fældet havde en væsentlig værdi for ejendommen, da det havde dannet hegn for støj og udsyn for en togstrækning og fjernelsen medførte betydelige skader på opdragsgiverens ejendom, som entreprenørens ansvarsforsikring nægtede at betale under henvisning til, at forsikringsbetingelserne for den pågældende ansvarsforsikring ikke dækker genstande i entreprenørens ”varetægt” og at forsikringsselskabet var af den opfattelse, at det omhandlede læhegn havde været i entreprenørens varetægt da det blev fældet.

Ansvarsgrundlaget for sagen mellem entreprenøren og ejendommens ejer var ganske klart. Det var en misforståelse mellem entreprenøren og entreprenørens ansatte medarbejder der førte til, at medarbejderen i stedet for at fjerne det af kunderne ønskede læhegn fjernede et ca. 70 meter langt og meget velvokset tujabælte, som dannede læ mellem ejendommens stuehus og en meget befærdet jernbanestrækning. Sagen gav derimod anledning til to andre erstatningsretlige problemer: Dels opgørelsen af en erstatnings størrelse og dels et spørgsmål om ansvarsforsikringsselskabets hæftelse.

Problemstillingen omkring opgørelse af erstatningen skyldtes, at det tujabælte som blev fjernet bestod af tæt sammenvoksede træer i ca. 6 meters højde, der dannede et væsentligt værn imod såvel indblik som støjgener og som ikke umiddelbart lod sig erstatte med et nyt læhegn. Det blev ved et syn og skøn slået fast, at det ikke var muligt at indkøbe træer i samme højde, som dem der var fældet og det ville slet ikke være muligt at indkøbe og plante træer som havde den samme tæthed og derved den samme afskærmende effekt - heller ikke ved anvendelse af alternative produkter til de fjernede tujaplanter. Den nærmeste løsning skønsmanden kunne anvise var beplantning med planter i størrelsen 4 til 4½ meter, hvilket ville medføre en udgift på omkring 540.000 kr. ekskl. moms. Ved denne løsning ville læhegnet være fuldt ud reetableret om 10-15 år. Ved et syn og skøn gennem ejendomsmægler var det slået fast, at ejendommen på grund af det manglende læhegn havde mistet salgsværdi med ca. 150.000 kr.

For byretten og senere for landsretten gjorde ejeren af ejendommen gældende, at en passende erstatning kunne andrage 400.000 kr., ud fra en afvejning af på den ene side det forholdsvis beskedne værditab ved det fjernede læhegn og på den anden side det voldsomt store beløb der skulle til for at etablere et nyt læhegn.

I sagen, hvor såvel entreprenøren som ansvarsforsikringsselskabet var part nåede byretten frem til, at en rimelig erstatning ville andrage 250.000 kr. og nåede samtidig frem til, at Alm. Brand som forsikringsselskab ikke skulle betale, idet byretten fandt, at det arbejde entreprenørens medarbejder havde udført med fjernelse af tujahegnet, havde en karakter af intensiv og selvstændig råden der medførte, at byretten betragtede tujabæltet som havende været i entreprenørens ”varetægt”, hvorfor forsikringsselskabet blev frifundet.

Sagen blev indbragt for Østre Landsret. For Østre Landsret blev erstatningen fastsat til de 400.000 kr., påstået af ejendommens ejer. Forsikringsselskabet Alm. Brand blev forpligtet til at betale, idet to af landsrettens tre dommere udtalte at den blotte fældning af tuja træerne, hverken kunne betragtes som varetægt, besiddelse eller påtaget bearbejdning/behandling.

(UFR 2006, side 2.189 Østre Landsret).

Kommentarer:

Landsrettens dom er interessant på to punkter:

For det første slår dommen i præmisserne fast, at ejendommens ejere havde været berettigede til at få hele udgiften til etablering af et nyt hegn på 540.000 kr. + moms dækket. De får alene 400.000 kr. idet påstanden alene var anlagt for dette beløb, ud fra en rimelighedsbetragtning hos ejerne. Et flertal af landsdommerne ville således have tilkendt den fulde omkostning til reetablering af hegnet, uanset at værdiforringelsen af ejendommen kun androg ca. 150.00 kr. For det andet er det interessant at få fastslået, hvordan forsikringsbestemmelserne i Erhvervsansvarsforsikringen kan forstås. Det må umiddelbart synes indlysende, at fældning af de forkerte træer falder ind under en ansvarsforsikring, det burde ikke være et punkt man som entreprenør kan være i tvivl om.

Imidlertid indeholder stort set alle ansvarsforsikringspolicer vilkår tilsvarende dem der blev prøvet i denne sag og ud fra landsrettens præmisser er det tydeligt, at såfremt de fældede tuja træer var blevet yderligere behandlet af entreprenøren og eksempelvis var skåret op til brænde, så ville landsrettens flertal efter al sandsynlighed have været enige med den ene dommer, som afgav en dissens i sagen og udtalte, at man ved at fælde træerne havde sat sig i besiddelse af dem, hvorefter de er undtaget fra dækning efter forsikringen.

Som entreprenør er det vigtigt at holde sig for øje, at en ansvarsforsikring som udgangspunkt kun dækker skader på andet end det man forarbejder. Havde et af tuja træerne beskadiget beboelsen i forbindelse med at det blev fældet, havde der været tale om en klar ansvarsskade, mens det efter denne dom med den indeholdte dissens stadig må anses som en smule tvivlsomt om selve det at fjerne de forkerte træer i enhver situation vil være dækket.

Det kan synes at være en dybt ulogisk måde at fortolke forsikringsbetingelserne på, men det er ikke mere ulogisk end at både byretsdommeren og en af tre landsdommere nåede frem til en frifindelse af selskabet.