Advokatansvar - årsagsforbindelse?

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 31/10 - 2005

Et selskab skulle overdrages til et andet selskab. På overdragelsestidspunktet var aktieoverdragelser undergivet aktieafgift og aktieafgiften i den konkrete handel ville være på næsten kr. 100.000,-.

Overdragelsen var initieret af, at en revisor rettede henvendelse til selskabets ejer og sagde at han kunne tjene penge ved at sælge sit selskab. I realiteten var der tale om en selskabstømmer-transaktion, men det vidste man ikke på det tidspunkt. Revisor meddelte advokaten, at han skulle være ham behjælpelig med nogle begrænsede opgaver i forbindelse med salget.

Advokaten skulle bl.a. omdanne aktieselskabet til et anpartsselskab. Finessen var, at overdragelse af anparter ikke var belagt med aktieafgift og dermed kunne man spare ca. kr. 100.000,-. Advokaten lavede de selskabsretlige dokumenter til omdannelse af selskabet og anmeldte omdannelsen og salget fandt sted ganske få dage efter, at han havde anmeldt omdannelsen til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og inden styrelsen havde nået at registrere omdannelsen.

På den baggrund fastholdt det offentlige, at man var forpligtet til at betale aktieafgift fordi omdannelsen ikke var registreret i styrelsen på overdragelsestidspunktet. Spørgsmålet i sagen var herefter, om advokaten burde have sikret sig, at overdragelsen først skete, efter at omdannelsen var registreret i styrelsen og i påkommende fald om hans undladelse af at påse dette ville gøre ham erstatningsansvarlig for tabet på ca. kr. 100.000,- som sælgeren havde lidt.

Landsretten indledte med at konstatere, at advokaten måtte have været klar over, at omdannelsen alene skyldtes ønsket om, at undgå betaling af aktieafgift og at advokaten måtte vide, at det var usikkert, om afgiftsfritagelsen kunne opnås ved overdragelse allerede inden offentliggørelse af registreringen af omdannelsen.

Grundlæggende fandt landsretten derfor, at advokaten havde handlet ansvarspådragende.

Imidlertid lagde landsretten til grund, at overdragelsen af selskabet nødvendigvis skulle ske inden regnskabsårets udløb, som lå rimelig kort tid efter at advokaten var blevet bedt om at omdanne selskabet og der var allerede, den dag hvor advokaten blev informeret om de tidsmæssige aspekter i forbindelse med handlen, indgået aftale om, at overdragelsen af selskabet skulle finde sted på den dato som det skete.

Under disse omstændigheder måtte landsretten skønne om det var sandsynligt at sælgeren, hvis han havde fået den fornødne rådgivning om muligheden for at undgå at betale aktieafgiften, ville have udskudt overdragelsen af selskabet i forhold til det allerede aftalte. Landsretten fandt, at dette var usandsynligt, under hensyntagen til, at sælgeren ville opnå nettoudlodning på ca. kr. 7.3 millioner og at kr. 100.000,- er et lille beløb i forhold hertil.

På denne baggrund fandt retten ikke, at der var årsagsforbindelse mellem sælgerens tab og advokatens fejl
(Vestre Landsrets dom af 22. februar 2001, TfS 2001, 386).

Kommentar: Afgørelsen er ikke så overraskende for så vidt angår det forhold, at når en advokat begiver sig ud på et nyt retsområde må han, hvis han overhovedet ønsker at påtage sig opgaven, foretage rimelige foranstaltninger for at opnå det formål, som er antaget til og instrueret om at klienten ønsker at opnå. Advokatens ansvar er ikke et garantiansvar og hans forpligtelser ikke resultatforpligtelser, men der forudsættes omhu og passende udvisen af omsorg for klientens interesser.

Der hvor dommen er interessant, er spørgsmålet om, hvad der skal til, for at påvise årsagssammenhæng.

Strengt taget var der i dommen årsagssammenhæng mellem på den ene side den ifaldne aktieafgift og på den anden side advokatens brøde. Såfremt advokaten havde rådgivet klienten om problemerne og klienten havde accepteret at påtage sig risikoen for at der ville skulle betales aktieafgift, fordi sælgeren måtte ønske at overdrage før omdannelsen var på plads, da ville advokaten formentlig have gjort, hvad han burde. Nu skulle dommerne ’gætte’ på, hvad klienten ville have sagt, hvis klienten havde henvendt sig til ham med problemet. Det er interessant at mærke sig, at domstolen her siger, at det er usandsynligt, at klienten ikke ville have fortsat med overdragelsen alligevel og dermed valgt at betale aktieafgiften.

I tidligere Lovorienteringer har vi behandlet dette spørgsmål – blandt andet i Lovorientering 3/2000 om ansvar for urigtig fondsbørsmeddelelse, hvor tvivlen gik på i hvilket omfang den pågældende investor ville have handlet, hvis børsmeddelelsen ikke var blevet udsendt, og også dommen om revisoransvar for forkerte goodwillberegninger i Lovorientering 4/1999 er særlig interessant i denne sammenhæng. Sidstnævnte dom lempede beviskravet som følge af grovheden af den begåede fejl, jf. min kommentar til den pågældende dom om baggrunden herfor. I den konkrete sag var der næppe den store sympati for den person, der havde solgt sit selskab til selskabstømmeren og i hvert fald har det tilsyneladende været svært at overbevise retten om, at advokatens brøde var særlig grov set i forhold til sælgerens situation.

Som en pendant til dommen bemærkes, at vi tidligere har skrevet at der skal udvises tilbageholdenhed med at pålægge rådgiveransvar i visse tilfælde. Der kan henvises til Lovorientering 4/1998, om en højesteretsdom, hvor det statueredes, at der bør udvises sådan tilbageholdenhed i de tilfælde, hvor de dispositioner, hvor der er rådgivet ikke har karakter af normale forretningsmæssige dispositioner, men må antages med klientens indforståelse at være gennemført med henblik på nedbringelse af skattebetalinger. Dommen er en efterfølger til den højesteretsdom, som blev refereret i Lovorientering 3/1997. Jeg skal imidlertid præcisere, at når formuleringen ikke gentages i denne dom er det givetvis ikke fordi landsretten har overset Højesterets dom, men formentlig fordi omdannelsen netop kan betragtes som en sædvanlig og fornuftig forretningsmæssig disposition.

Det bemærkes, at der verserer en højesteretssag omkring spørgsmålet om, hvorvidt det overhovedet er korrekt, at det passerede efter de dagældende regler skulle udløse aktieafgift.