Spørgsmål om brancheskift for butik i andelslejemål var ikke reguleret i vedtægterne

Print

Oprettet d. 5/8 - 2005

Regulering af forholdet mellem andelsboligforeningen og andelshaver samt andelshaverne imellem er som udgangspunkt fastsat i andelsboligforeningens vedtægter. Problemet er herefter, hvorledes en tvist skal løses i tilfælde, hvor vedtægterne er tavse.

Følgende dom er et eksempel herpå.

En bagermester havde siden 1995 været andelshaver af nogle butikslokaler i en andelsboligforening. Ifølge foreningens vedtægter skulle der med hvert medlem oprettes en boligaftale og ifølge aftalen med bager-mesteren skulle der fra bagermesterens lokaler drives bageri. Bagermesteren ønskede imidlertid at skifte branche til pizza- og grilludsalg, hvilket andelsboligfor-eningen nægtede at godkende.

Landsretten fastslog, at de konkrete vedtægter og den konkrete boligaftale ikke regulerede dette spørgsmål, hvorfor dette skulle afgøres efter en analogi af leje-lovgivningens bestemmelser om anvendelse af det lejede. Herudover udtalte landsretten, at det i forbindel-se med bagermesterens erhvervelse af sin andel i 1995 havde været forudsat eller stiltiende aftalt, at der fortsat ville blive drevet bageri fra forretningen, hvorfor bagermesteren ikke uden andelsboligforeningens samtykke kunne omdanne bageriet til pizzaudsalg.

(UfR 2003, side 476Ø)

Kommentar: I den konkrete dom fastslår landsretten, at spørgsmålet om brancheskift skulle afgøres efter en analogi af lejelovgivningens bestemmelser. De bestem-melser i lejelovgivningen, der henvises til, er nærmere lejelovens § 26, stk. 1, og erhvervslejelovens § 34, stk. 1, hvori det fastslås, at lejeren ikke uden udlejerens samtykke må bruge det lejede til andet formål end aftalt.