Uberettiget overvågning af butiksansat berettigede til godtgørelse for tort.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 1/4 - 2008

Denne sag omhandler TV-overvågning og viser at en overvågning skal være saglig og korrekt oplyst overfor de ansatte og omhandler hvornår en overvågning er saglig.

Indehaveren af en Matas-butik på Strøget havde opsat tv-overvågning i sin butik efter en periode med flere tyverier og røverier. De ansatte var blevet informeret grundigt om disse kameraer. I forbindelse med en lokaleflytning havde indehaveren fået adgang til at transmittere overvågningen direkte til sin private bolig i Hobro.

En af de ansatte blev en dag ringet op på arbejdspladsen af indehaveren og fik en reprimande, fordi hun – mod firmaets politik – havde sminket sig i butikslokalet kort forinden. Indehaveren fortalte hende direkte, at han havde overvåget hende fra sin bopæl i mindst ½ time. Den ansatte blev afskediget dagen efter, officielt på grund af omsætningsnedgang.

Indehaveren af Matas-butikken var som medlem af DA (Dansk Arbejdsgiverforening) bundet af en aftale indgået med LO (Landsorganisationen i Danmark) vedrørende iværksættelse af kontrolforanstaltninger, såsom opsættelse af tv-overvågning mv. Efter denne aftale, der stadig er gældende, skal enhver kontrolforanstaltning være sagligt begrundet i driftsmæssige årsager og have et fornuftigt formål. Endvidere må foranstaltningerne ikke være krænkende overfor de ansatte og må ikke forvolde disse tab eller nævneværdige ulemper.

Sagen blev af HK indbragt for Arbejdsretten, der fandt, at tv-overvågningen som udgangspunkt havde et fornuftigt og sagligt formål, men at den konkrete overvågning ikke var driftsmæssigt begrundet. Da indehaveren af butikken derved havde brudt aftalen mellem DA og LO var HK, som aftalepart på LO’s side, berettiget til erstatning for brud på aftalen.

HK indbragte sagen for Sø- og Handelsretten, der fandt at Arbejdsrettens afgørelse ikke var til hinder for endnu et søgsmål, der nu drejede sig om godtgørelse direkte til den ansatte.

Sø- og Handelsretten fandt, at den konkrete overvågning hverken var arbejdsmæssigt eller driftsmæssigt begrundet. Ydermere fandtes indsamlingen af billeder af den ansatte at være i strid med Persondatalovens regler, idet tv-overvågningen skete til et andet formål end det, der var oplyst overfor personalet, hvorfor der forelå en retsstridig krænkelse af den ansatte. Den ansatte blev tilkendt erstatning for tort, der skønsmæssigt blev fastsat til kr. 25.000,-

Sø- og Handelsrettens dom af 6. december 2007 (U 2008.727/2 SH)

Kommentar:

Først og fremmest er afgørelsen interessant derved, at den behandler problemstillingen om flere tvistløsningsfora. I aftalen vedrørende kontrolforanstaltninger er det udtrykkeligt fastlagt at lønmodtageren kan vælge at forfølge overtrædelse af aftalen i det arbejdsretlige system. Udgangspunktet i det fagretlige system er ellers, at det alene er fagforeninger mv. der kan indbringe sager fagretligt, men dette udgangspunkt er fraveget i aftalen om kontrolforanstaltninger.

I tilfældet ovenfor var det imidlertid ikke lønmodtageren, der påtalte forholdet fagretligt. Det var hendes fagforening, der som medlem af LO kunne støtte ret direkte på aftalen. Den bod, butiksindehaveren blev idømt ved Arbejdsretten, tilfaldt således alene HK, der ikke som fagforening har pligt til at videregive boden til lønmodtageren.

Indbringelsen af sagen for Sø- og Handelsretten skete derfor for at opnå en godtgørelse direkte til den ansatte. At HK optrådte som mandatar for den ansatte medførte ikke, at parterne derved blev de samme som for Arbejdsretten, hvilket også blev bemærket af Sø- og Handelsretten.

Godtgørelse for tort gives, når der er foretaget en retsstridig krænkelse af nogens frihed, fred, ære eller person. En retsstridig krænkelse foreligger fx, hvor en lov er overtrådt uagtsomt. Det er ikke en betingelse, at krænkelsen er strafbar. I ovenstående sag fandt Sø- og Handelsretten, at der forelå en overtrædelse af Persondatalovens regler om indsamling af personoplysninger, hvilket konkret var en ”retsstridig krænkelse” af den ansatte. Overtrædelsen af Persondataloven bestod i, at arbejdsgiveren havde indsamlet billeder af den ansatte uden for det oprindelige formål med overvågningskameraerne. Denne indsamling var hverken saglig eller oplyst og var derfor ikke lovlig.