Ophævelse af elevforhold grundet selvforskyldt svamperus, der medførte sygemelding var berettiget.

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 11/7 - 2007

En bagerelev, E, mødte en morgen ikke på arbejde. Hans arbejdsgiver, A, blev i den anledning kontaktet af en af E’s venner, der fortalte, at E havde indtaget euforiserende svampe dagen forinden. Dette havde medført, at E havde pådraget sig en svampepsykose af en sådan karakter, at han var blevet indlagt på en psykiatrisk afdeling.

A havde tidligere måtte give E en advarsel for for sent fremmøde, for meget sygdom og lignende omstændigheder, og denne meddelelses fra vennen medførte, at A med øjeblikkelig virkning ophævede ansættelsesforholdet med E.

E fandt ophævelsen uberettiget, og anlagde sag mod A for Tvistighedsnævnet, der bl.a. varetager administrationen af lov om elevforhold, som ansættelsesaftalen mellem E og A var underlagt.

Tvistighedsnævnet fandt, at E’s udeblivelse var selvforskyldt, idet hospitaliseringen direkte var forårsaget af de euforiserende stoffer. Da E havde udført lignende eksperimenter med svampe og andre euforiserende midler, mente Tvistighedsnævnet at han burde være klar over de mulige følger af indtagelsen. Derfor kunne hospitaliseringen ikke siges at falde under begrebet ”lovligt fravær”, og ophævelsen af ansættelsesforholdet var berettiget.

Tvistighedsnævnets afgørelse af 27. februar 2007.

Kommentar:

Sygdom er som udgangspunkt lovligt fravær, men såfremt medarbejderen selv har pådraget sig sygdommen, anses det som værende en grov misligholdelse, der berettiger arbejdsgiveren til at ophæve ansættelsesforholdet.

Ved vurderingen af, hvornår sygdom falder under begrebet ”selvforskyldt” og derfor ikke forpligter arbejdsgiveren til at acceptere fraværet, kan det være til hjælp at undersøge sygedagpengelovens regler om samme forhold.

Efter denne lov stilles der krav om, at medarbejderen som minimum ved grov uagtsomhed har pådraget sig sygdommen. Udgangspunktet er, at der foreligger grov uagtsomhed, såfremt medarbejderens adfærd har indebåret en indlysende fare for den skete skade (her: sygdommen), og dette har stået eller burde have stået ham klart. Den nævnte definition er udviklet i forsikrings- og erstatningsretlig praksis, men er direkte anvendelig som vejledning på andre retsområder – herunder ved bedømmelsen af arbejdsfravær grundet sygdom.

Der viser sig særlige problemer med begrebet, når talen falder på beruselse af den ene eller den anden art. Generelt gives der ikke en videre margin for berusede personers handlinger eller undladelser, særligt ikke, når medarbejderen fra tidligere ”forsøg” kender den virkning, det indtagne kan have på ham eller hende. At medarbejderen ikke tidligere har indtaget det pågældende rusmiddel kan således efter omstændighederne være en formildende omstændighed.

Uanset dette er det dog ikke bemærkelsesværdigt, at arbejdsgiveren kunne ophæve ansættelsesforholdet, idet arbejdsgiver ikke kan tilpligtes at skulle tåle en så tåbelig (og direkte ulovlig) opførsel fra en medarbejder.