Leverandørskifte ikke omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 22/9 - 2009

Sø- og Handelsretten har i en afgørelse fra foråret 2009 haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om, hvornår et leverandørskifte omfattes af virksomhedsoverdragelsesloven. Der var i sagen tale om en situation, som er typisk indenfor bl.a. catering-branchen, men også andre former for servicevirksomhed, der udliciteres til eksterne leverandører, såsom eksempelvis rengøring m.v. Der er i øvrigt tale om et område, hvor der, særligt i offentlige udbudskontrakter, ofte henvises til, at en eventuel vindende tilbudsgiver netop skal være underlagt virksomhedsoverdragelsesloven.

Sagens nærmere omstændighed var følgende:

G havde kontrakt med luftfartsselskabet M om levering af cateringydelser. I november 2004 opsagde M kontrakten med virkning fra 1. juli 2005 og indgik aftale med L om levering af tilsvarende ydelser fra den 1. juli 2005. En del af G’s medarbejdere fik i forbindelse med leverandørskiftet ansættelse hos L. Der blev indgået lokalaftale mellem L og selskabets medarbejdere om, at de, der efter ansættelsen hos G fik ansættelse hos L i forbindelse med leverandørskiftet, blev rykket et løntrin op. G måtte afskedige en del medarbejdere i forbindelse med ændringen pr. 1. juli 2005 og gjorde over for L gældende, at L var erstatningsansvarlig for visse personaleomkostninger, fordi L havde nægtet at anerkende, at der forelå en virksomhedsoverdragelse. L bestred, at der forelå en virksomhedsoverdragelse og foreslog spørgsmål herom forelagt for EF-domstolen.

Retten fandt, at ordlyden af virksomhedsoverdragelsesloven og –direktivet ud fra formålene med lovgivningen måtte føre til, at der ikke forelå en overdragelse eller overførsel, der var omfattet af virksomhedsoverdragelsesloven eller –direktivet. Det havde ikke betydning i denne forbindelse, at de af L leverede ydelser var mere eller mindre identiske med de af G leverede ydelser. Det var heller ikke af betydning, at en del af de personer, der hos G var beskæftiget med levering af ydelser til M, efter leverandørskiftet blev beskæftiget hos L med tilsvarende arbejde. G fik derfor ikke medhold i en påstand om, at L skulle anerkende, at selskabets overtagelse af cateringkontrakten med M udgjorde en overdragelse omfattet af lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse. Der var ikke en sådan tvivl om retsstillingen, at der var behov for at forelægge spørgsmålet for EF-domstolen.

(U.2009.1941S)

Kommentar:

Specifikt i relation til offentlige udbudsforretninger er det interessant at notere, at Sø- og Handelsretten specifikt anfører, at ”det heller ikke er af betydning for dette spørgsmål, at en del af de personer, der hos Gate Gourmet var beskæftiget med levering af ydelser til Mærsk Air, efter leverandørskiftet blev beskæftiget hos LSG med tilsvarende arbejde”. Netop dette er en situation, der ofte optræder i offentlige udbud, idet en ny leverandør typisk går ind og ”overtager” det eksisterende personale. I den konkrete sag var der imidlertid tale om, at de pågældende personer reelt var opsagt af den oprindelige leverandør, og et ikke nærmere præciseret antal af disse personer (ca. 40) blev efter den nye leverandørs overtagelse ansat af denne i stillinger, der vedrørte den samme kunde.

Sø- og Handelsretten anfører således i afgørelsen, at ”Det må på dette grundlag fastslås at formålet med direktivet er at sikre hensynet til arbejdstagere i den overførte virksomhed, og det fremgår ikke at hensyn til den arbejdsgiver der som følge af afbrydelse af en kontraktlig forbindelse mister en kunde og som følge heraf må afskedige medarbejdere med de heraf følgende omkostninger, spiller nogen rolle for direktivets bestemmelser.”

Sagen er imidlertid speciel derved, at den, som det fremgår, var anlagt af den oprindelige leverandør mod den nye leverandør med påstand om, at sidstnævnte skulle godtgøre førstnævnte de omkostninger, der var forbundet med afskedigelsen af de pågældende medarbejdere (godtgørelser m.v.).

Det kan derfor ikke udelukkes, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis den havde været anlagt af medarbejderne med påstand om, at eksempelvis løn- og ansættelsesvilkår var forringet som følge af overgangen til den nye leverandør.