Krav på fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a som følge af fratrædelsesaftale

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 12/6 - 2003

I forbindelse med at en virksomhed stod for at gennem-føre en væsentlig personalereduktion, tilbød den de ansatte en fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a. Ifølge denne bestemmelse har en funktionær ret til henholdsvis 1, 2 eller 3 måneders løn, hvis han eller hun har været ansat uafbrudt i 12, 15 eller 18 år.

Funktionæren tilhørte en særlig gruppe af pensionskassetjenestemænd, der havde krav på særlige pensionsrettigheder. I modsætning til andre grupper ansat-te i virksomheden indeholdt hans fratrædelsesaftale ikke en bestemmelse om fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.

Udgangspunktet for Højesteret var, at den ansatte ikke burde stilles ringere ved den tilbudte fratrædelsesordning, end hvis han var blevet afskediget. Da fratrædelsesordningen var blevet aftalt mellem virksomheden og de forhandlingsberettigede arbejdstagerorganisationer, fandt Højesteret, at det havde formodningen for sig, at funktionæren ud fra en helhedsbedømmelse var stillet mindst lige så godt som ved en afskedigelse, og det blev ikke anset for bevist, at udeladelsen af fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a i aftalen ikke blev opvejet af de fordele, som fratrædelsesordningen i øvrigt inde-bar.

(Højesterets dom UfR 2003.90H)

Kommentar: Dommen er interessant set i lyset af, at bestemmelserne i funktionærloven ikke kan fraviges til ugunst for den ansatte, hvorfor man kunne forestille sig, at funktionæren i den foreliggende sag under alle omstændigheder ville have haft ret til fratrædelses-godtgørelse, selvom det ikke var nævnt i fratrædelsesaftalen.

Højesteret har imidlertid set på situationen som en helhed med henblik på at undersøge, om funktionæren reelt var blevet stillet ringere ved fratrædelsesord-ningen uden fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a, end hvis han var blevet afskediget efter funktionærlovens regler med fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a.

Resultatet af disse overvejelser blev, at funktionæren ikke var blevet stillet ringere.

Hertil kommer, at fratrædelsesaftalen var blevet forhandlet af funktionærens faglige organisation, hvorfor Højesteret formoder, at funktionærens interesser er blevet behørigt tilgodeset, og på denne baggrund be-stemmer Højesteret, at funktionæren ikke havde krav på fratrædelsesgodtgørelse efter § 2a. Dommen illu-strerer, at der stilles strenge krav til beskyttelsen af funktionæren, for at en virksomhed kan undgå at betale fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.