Berettiget bortvisning som følge af tillidsbrud

Print

Skrevet af FORUM ADVOKATER d. 10/1 - 2008

Denne sag omhandler lovligheden af en bortvisning af en salgsassistent, der havde destrueret to sofaer, som han ikke mente, der var plads til i varehuset, og illustrerer forhold som fejlskøn, tillidsbrud og misligholdelse af ansættelsesforholdet.

Salgsassistenten var en dag ansvarlig for møbelafdelingen i et varehus. Han var udlært i varehuset og havde for nylig forgæves søgt stillingen som områdeleder i den pågældende afdeling. Områdelederen var for nylig fratrådt og den nyansatte endnu ikke tiltrådt. Salgsassistenten var tidligere blevet bedt om at udvise mere selvstændighed under udførelsen af sit arbejde.

Arbejdet den pågældende dag var stressende på grund af varehusets kommende fødselsdag, og salgsassistenten var blevet bedt om at fjerne to sofaer fra udleveringslageret. Han vidste at varer, der ikke var defekte, ikke måtte destrueres. Det var kun kutyme, at destruere defekte varer for at andre ikke skulle være i tvivl om, at de ikke kunne sælges. Alligevel valgte salgsassistenten som en nødløsning at destruere sofaerne ved at skære hul i dem. Salgsassistenten havde ment, at der ikke var plads til de to sofaer inde i butikken, og at der i øvrigt var en instruks om, at fjernlageret skulle bruges mindst muligt. Han havde aldrig før destrueret varer, der ikke var defekte.

Byretten anså ikke salgsassistentens handling for at kunne berettige en bortvisning, idet den fandt, at en enkeltstående fejlagtig kassering af to sofaer til en værdi af 3.400,-, ikke var så væsentlig en misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisning var berettiget.

Landsretten kom til det modsatte resultat. Landsretten fremhævede, at varerne var helt nye og i leverandøremballage. Landsretten lagde endvidere vægt på, at salgsassistenten vidste, at varer der havde en værdi, ikke måtte destrueres. Inden salgsassistenten tog beslutning om destruktionen, havde han end ikke forsøgt at få fat i ledelsen. Landsretten sammenholdt travlheden, stress og den manglende assistance med den helt bevidste handling, som salgsassistenten havde udøvet ved destruktionen. Landsretten fandt ikke, at handlingen var udtryk for et undskyldeligt fejlagtigt skøn, og konkluderede, at salgsassistenten havde udvist et så alvorligt tillidsbrud og dermed en så grov misligholdelse af ansættelsesforholdet, at bortvisningen var berettiget. Salgsassistenten blev herefter pålagt erstatningsansvar, men erstatningsbeløbet blev sat til sofaernes indkøbspris – og ikke, som påstået, salgsprisen.

(Odense Byrets dom af 23. november 2006; Vestre Landsrets dom af 8. oktober 2007)