Værneting i Danmark og anvendelse af dansk ret i sag om køb af fast ejendom i Frankrig

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 29/4 - 2005

I sager der indeholder grænseoverskridende elementer, opstår spørgsmålet om, hvilket lands lovgivning der skal finde anvendelse ved bedømmelse af sagen. Denne sag illustrerer, at det ikke altid er et let spørgsmål.

Imellem to danske statsborgere var der ført forhandlinger om køb af en fast ejendom, der lå i Frankrig.

Sagsøger påstod sig tilskødet ejendommen, fordi han mente, at der var indgået en endelig købsaftale, og han anlagde sag i Danmark, da sagsøgte nægtede dette. Sagsøgte nedlagde imidlertid under sagen påstand om afvisning eller frifindelse, idet han gjorde gældende, at de danske domstole ikke kunne pådømme sagen. Efter hans opfattelse gjorde det forhold, at sagen angik en ejendom i Frankrig, at det kun var de franske domstole, der kunne pådømme den, efter fransk ret. Det støttede han på Domskonventionens artikel 16, stk. 1, litra A, der peger på lovvalget i det land, hvor en ejendom er beliggende.

Sagsøger var uenig og mente, at købsaftalen skulle bedømmes i Danmark efter dansk ret.

Østre Landsret nåede frem til, at det forhold, at sagen angik spørgsmålet om, at der ved forhandlinger i Danmark på dansk mellem danske statsborgere var indgået aftale mellem parterne om køb af fast ejendom afstedkom, at sagen ikke angik rettigheder over fast ejendom i den betydning, hvori dette udtryk anvendes i Domskonventionens artikel 16, stk. 1, litra A.

Især af den grund fandt landsrettens flertal, at spørgsmålet om hvorvidt der var indgået en aftale, skulle afgøres af en dansk domstol under anvendelse af dansk ret. Et mindretal nåede til det modsatte resultat, og det viser, hvor meget på vippen disse spørgsmål nogen gange er.

(UfR2005.488ØLK)