Transport - tilbageholdelse

Print

Oprettet d. 11/8 - 2003

I henhold til aftale mellem en dansk virksomhed, der fremstillede vaskepulver, og et speditionsfirma skulle speditionsfirmaet udføre transport af vaskepulver fra virksomheden til dennes kunder i Eng-land og Irland. Transporten af vaskepulveret foregik på paller, som virksomheden lejede hos DFDS.

På grund af virksomhedens manglende overholdelse af de regler om returpaller, der var aftalt med DFDS, kræ-vede DFDS et beløb på kr. 460.000 af virksomheden for yderligere palleleje samt erstatning for bortkomne paller.

Speditøren havde et forfaldent fakturakrav på ca. kr. 1,1 million kr. mod virksomheden.

Virksomheden foretog modregning af DFDS’s krav på kr. 460.000 i speditørens krav mod virksomheden på 1,1 million kr. og foretog deponering af kr. 600.000 i et pengeinstitut på vilkår, at beløbet fortsat skulle tjene til sikkerhed for virksomhedens eventuelle yderligere modkrav mod speditøren.

Som følge af virksomhedens manglende effektive betaling af fakturabeløbet på kr. 1,1 million til speditøren, foretog denne tilbageholdsret i 3 vognlæs vaskepulver.

Med henvisning til en række konkrete forhold fastslog Højesteret, at virksomheden selv måtte bære risikoen for de opståede problemer ved palleregnskabet, og at virksomheden derfor ikke kunne kræve beløbet på kr. 460.000 godtgjort af speditøren. Højesteret anså endvidere speditørens tilbageholdelse af de 3 vognlæs for berettiget under hensyn til, at speditøren havde et stort forfaldent tilgodehavende og fastslog, at virksomhedens deponering af beløbet på ca. 600.000 kr. ikke var sket med frigørende virkning, hvorfor virksomheden blev dømt til at betale speditionsfirmaet dette beløb med tillæg af procesrente (i knapt 5 år) fra det tidspunkt, hvor beløbet var forfaldent til betaling.

(Højesterets dom UfR 2003.360)

Kommentar: Dommen viser for det første, at visse be-tingelser skal være opfyldt for at en deponering af et beløb anses for at kunne side-stilles med betaling, dvs. at deponeringen er sket med frigørende virkning for den, der skylder beløbet.

En af disse betingelser er, at den man skylder penge, skal være i en så usikker økonomisk situation, at man med sikkerhed kan forudse, at hvis man betaler, vil man ikke senere kunne få sine penge igen, hvis man har krav på det (fordringshavermora). Selvom der i den konkrete sag var usikkerhed om speditionsfirmaets økonomiske situation, fastslår Højesteret ud fra en konkret vurdering af situationen på tidspunktet for deponeringen, at situationen dog ikke berettigede til en deponering i stedet for en betaling.

Det fremgår også af dommen, at man – naturligvis kan man sige – ikke kan fratrække en gæld, man har til én kreditor, i sin gæld til en anden kreditor, selv om der er handelsmæssige forbindelser mellem dem alle. Man må kun modregne i krav, der vedrører de samme parter.