Gæld i henhold til pantebrev var hverken forældet eller bortfaldet på grund af passivitet

Print

Oprettet d. 15/7 - 2001

Debitors ejendom blev solgt på tvangsauktion i august 1982, uden at Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab opnåede dækning for sit pantebrev. Debitor havde ikke været mødt på auktionen, og Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab gjorde ikke efterfølgende debitor opmærksom på auktionsresultat, herunder på at selskabet havde et udækket krav mod debitor.

Ved anbefalet brev af 31.12.1981 havde kreditor fremsendt påkrav for en terminsbetaling på pantebrevet, og herved var der sket afbrydelse af den 20-årige forældelsesfrist.

Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab foretog sig ikke yderligere i sagen før i august 2000, hvor der fremsendtes en ny påkravsskrivelse.

Fogedretten nåede frem til, at fordringen ikke var forældet efter DL 5-14-4, den 20-årige forældelsesregel for blandt andet pantebreve. Til gengæld var det fogedrettens opfattelse, at der forelå en sådan passivitet, at debitor, som ikke var mødt til tvangsauktionen, havde været berettiget til at antage at Dansk Kautionsforsikrings-Aktieselskab enten havde opnået dækning gennem sit pant, eller ikke ville forfølge det personlige krav.

Fogedrettens kendelse blev tilsidesat af Østre Landsret.

(Østre Landsrets kendelse af 29. juni 2001, UfR 2001, s 2192)

Kommentar: Der har i de seneste år været en opgang i landets økonomi, der har ført, dels til at antallet af nye tvangsauktioner har været stærkt faldende, dels til at de personer der tidligere har været i økonomisk uføre er kommet ”på fode”. Disse to faktorer har ført til, at en meget stor mængde af gamle tabssager hos kreditforeninger, pensionskasser og kautionsforsikringsselskaber er blevet taget op, mange af dem for første gang siden en auktion. Det har været en ubehagelig oplevelse for mange privatpersoner, og det har været en gennemgående indsigelse, at der forelå passivitet. Denne kendelse er relativt vidtrækkende, fordi debitor ikke var mødt på auktionen, og fordi kreditor ikke selv havde orienteret om sit restkrav efter auktionen, og end ikke har kunnet dokumentere, at andre – for eksempel den kreditforening der rekvirerede auktionen, har orienteret debitor.