Forældelsesfrist på 20 år ansås afbrudt ved brev, uanset at adressaten bestred at have modtaget dette

Print

Oprettet d. 16/11 - 2005

Denne sag viser lidt om, hvordan det skal løses, når afsender og adressat er uenige om, hvorvidt et brev med et påkrav er kommet frem.

Det fremgår af aftalelovens § 40, at et brev der er sendt med postvæsenet skal antages at være kommet frem. Det påhviler herefter stadig afsenderen at føre bevis for, at brevet er indleveret til postvæsenet.

Efter Danske Lov 5-14-4 gælder der en 20 årig forældelse for gældsbreve. Fristen afbrydes ved fx et brev fra kreditor til skyldner.

Østre Landsret har i en kendelse afgjort, at forældelsesfristen afbrydes ved kreditors afsendelse af et brev, selvom skyldner nægter at have modtaget brevet, hvis kreditor blot kan sandsynliggøre, at brevet er sendt.

I den konkrete sag havde en skyldner den 11. april 1984 afgivet insolvenserklæring i fogedretten vedrørende et krav, der var sikret ved et gældsbrev. Kreditor havde ved almindeligt brev den 7. april 2004 sendt en påmindelse til skyldner om betaling af det skyldige beløb. Under en senere udlægsforretning bestred skyldner at have modtaget det pågældende brev, der var afsendt som almindelig post og gjorde gældende, at kravet var forældet, idet forældelsesfristen på 20 år udløb den 11. april 2004.

Under udlægsforretningen havde kreditor fremlagt en kopi af brevet af 7. april 2004, som skyldner bestred at have modtaget. Derudover oplyste skyldner, at han havde en låst postkasse, der kunne åbnes uden nøgle. Skyldner gjorde ligeledes gældende, at rekvirenten burde have sendt brevet anbefalet.

På baggrund af dette fandt fogedretten det ikke godtgjort, at skyldner havde modtaget det pågældende brev og nægtede at fremme sagen.

Sagen blev påkæret til Østre Landsret, der i sin kendelse bemærker, at forældelse efter DL 5-14-4 afbrydes ved enhver henvendelse fra kreditor til skyldner, der har karakter af et påkrav eller en påmindelse. Kreditors påmindelse får virkning, når den kommer frem til skyldner og kreditor har bevisbyrden for, at skyldner har fået påmindelsen.

Under kæresagen havde kreditor fremlagt kopi af det pågældende brev samt udskrift fra en sagsrapport vedrørende den dag, hvor brevet var afsendt. Der var i denne rapport anført »Denunciationsbrev«.

Landsretten fandt på den baggrund, at brevet af 7. april 2004 måtte antages at være sendt og ligeledes, at det måtte antages at være kommet frem til skyldner, da der ikke var oplyst særlige omstændigheder, som kunne sandsynliggøre et andet forløb. Landsretten bemærker endvidere, at det var skyldners risiko, at hans postkasse kunne åbnes af uvedkommende uden nøgle.

På den baggrund fandt retten, at den 20 årige forældelse var afbrudt og udlægsforretningen skulle fremmes.

Kommentar: Der er forskellige forsendelsesmåder, man kan vælge, når et brev skal sendes med postvæsenet. Den gode kendte metode er den almindelige forsendelse.

I tilfælde som det foreliggende, hvor der kan kræves bevis for afsendelsen, er der 3 muligheder at vælge imellem. Der er det anbefalede brev. Derudover er der forsendelse med indleveringsattest og forsendelse med afleveringsattest. Disse metoder er gode supplementer til det anbefalede brev, når man skal bevise, at et brev er indleveret til postvæsenet. En indleveringsattest er et bevis på, at et almindeligt brev er indleveret til postvæsenet til videre befordring. Hvis afsender ønsker en kvittering for, at et brev er leveret til modtageren, skal der medsendes en afleveringsattest. Afleveringsattesten returneres til afsender af postvæsenet med oplysning om, hvornår brevet er leveret og underskrevet af postmedarbejderen.

Forsendelse som anbefalet brev er også at foretrække. Der er den risiko ved denne fremgangsmåde, at modtager ikke afhenter brevet på posthuset. Det er dog afgjort i retspraksis, at et ikke afhentet anbefalet brev er modtagers risiko, idet udgangspunktet stadig er aftalelovens § 40.

(Ø.L.K. 17. juni 2005 i kære 4. afd. nr. B-1476-05)