Erstatning for brud på aftale om overdragelse af en agenturvirksomhed

Print

Oprettet d. 22/1 - 2003

En person (her kaldet agenten), der ydede rådgivning i forbindelse med nybygning af skibe, agenturvirksomhed, tilsyns- og anden form for konsulentarbejde og technical management, indgik i 1996 aftale om samarbejde med en virksomhed (her kaldet selskabet), som ydede rådgivning i forbindelse med bygning af skibe m.v. Som led i denne aftale overdrog agenten sin virksomhed til selskabet for et beløb af 1 kr., og han blev samtidigt ansat som direktør i selskabet.

Den 4. juni 1998 blev agenten bortvist, og den 22. september 1998 indgik parterne aftale om, at deres samarbejdsaftale skulle ophøre. Det var et led i denne aftale, at selskabets virksomhed med formidling af skibsreparationer og de dertil knyttede relationer til skibsværfter, der fremgik af en liste, blev overdraget til agenten.

Kort tid efter at denne aftale var blevet indgået, rettede selskabet henvendelse om fortsat samarbejde til flere af de værfter, der var omfattede af overdragelsesaftalen.

Højesteret fandt, at uanset om selskabet ikke selv opnåede nogen omsætning ved denne henvendelse, var agentens omsætningsmuligheder blevet forringet ved den markedsforstyrrelse, som henvendelsen fra selskabet havde medført.

Agenten fik tillagt en skønsmæssig fastsat erstatning på kr. 50.000.

Desuden bestemte Højesteret, at agenten havde krav på at få udbetalt et provisionsbeløb for formidling af en reparationsopgave, som i det væsentligste kunne henføres til arbejde, udført af ham efter 1. juni 1998, men som var blevet indbetalt inden den 22. september 1998, som var datoen for aftalen om samarbejdets ophør.

Endelig fik agenten tillagt 1/3 af det provisionsbeløb, som selskabet havde modtaget i 1999 for formidlingen af et reparationsarbejde, som var blevet bebudet forud for aftalen af 22. september 1998, og som selskabet derfor burde have oplyst agenten om i forbindelse med indgåelsen af aftalen om ophør af samarbejdet.

(Højesterets dom, UfR 2002.2669H)

Kommentar: Dommen illustrerer betydningen af forskellige milestene i et samarbejdes ophør - betydningen af bortvisningstidspunktet og af tidspunktet for samarbejdets endelige ophør. Agenten fik således krav på provision af det arbejde, han havde udført efter bortvisningen, frem til samarbejdets ophør, og for salg der var anstiftet før det seneste af disse tidspunkter.

Man kan ikke se, på hvilket grundlag den skønsmæssige erstatning er fastsat. Sædvanligvis tager man udgangspunkt i de seneste 3 års optjente provision ved fastsættelse af erstatningen.