Bod for overtrædelse af konkurrenceklausul nedsat af Højesteret

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 23/12 - 2005

Man aftaler tit, hvad det skal koste, hvis man konkurrerer i strid med en aftale, men kan man stole på, at det holder?

I en konkret sag havde to personer gennem fælles selskaber drevet virksomhed med frysehuse, spedition og transport. På et tidspunkt indgik de en aftale om en opdeling af koncernens selskaber, idet de samtidig indgik en konkurrenceklausul, hvorefter den ene person var uberettiget til direkte eller indirekte at beskæftige sig med drift af frysehuse under enhver form, mens den anden person var uberettiget til direkte eller indirekte at beskæftige sig med speditions- og transportvirksomhed under enhver form, bortset fra shippingvirksomhed. For hver gang klausulen blev overtrådt, var det aftalt, at den krænkende part skulle betale en konventionalbod på en halv million kroner til den anden part.

Allerede kort tid efter opdelingen af virksomheden opstod der uoverensstemmelser om forståelsen af ordet ”shippingvirksomhed” i konkurrenceklausulen. Den person der havde fortsat sin frysehusvirksomhed havde således i tilknytning til nogle aftaler om søtransport indgået aftaler om transport over land af varerne fra de pågældende havne og ind i landet. Denne person henviste til, at dette var lovligt, idet klausulen måtte forstås således, at han alene skulle afstå fra speditionsvirksomhed og international landtransport. Det var landsrettens opfattelse og senere Højesteret, at denne person i fire tilfælde havde overtrådt konkurrenceklausulen og derfor idømte landsretten ham en samlet bod, som i henhold til parternes aftale jo altså skulle være på 2 mill., men som landsretten og senere Højesteret i medfør af urimelighedsparagraffen i aftalelovens § 36 nedsatte til 350.000 kr.

Højesteretsdom af 2. september 2004 i sag 437/2002, 2. afdeling (UfR2004.2895H)

Kommentar: Parterne i virksomhedsoverdragelsesaftaler kan i medfør af denne dom og mange andre ikke forlade sig på, at de bodsbeløb de aftaler er lige så afskrækkende, som det er intenderet, når man fastsætter dem, fordi man ofte må påregne, at beløbet bliver ændret af domstolene, hvis det kommer til en retssag.

Dette kan på den ene side være uheldigt og i andre situationer vil mange måske finde det fornuftigt, men under alle omstændigheder skal parterne under kontraktskoncipereingen i hvert fald være opmærksomme på, at domstolene til enhver tid kan danne sig et overskøn over de vilkår man fastsætter, og dette er der måske mange forretningsdrivende, der ikke tænker på, når de færdigforhandler detaljerne i kontrakterne. Her er det væsentligt at have en advokat ved sin side, der er rutineret i kontraktsudarbejdelse og erhvervslivets forhold. Han eller hun sikrer, at der ved vægtningen af de krav, man har under forhandlingerne, tages hensyn til tilsidesættelsesrisikoen ved vilkårene. Det hjælper til at lægge forhandlingsvægten på de punkter, der også på lang sigt vil have størst kommerciel værdi.

Denne dom er også interessant i en anden sammenhæng for den forretningsdrivende, idet der i tilknytning til det, der direkte fremgik af den skrevne klausul angiveligt havde foreligget en mundtlig aftale om, at den krænkende part var berettiget til at transportere varer fra havnen direkte til sine egne frysehuse og retur, og det forhold at den aftale kun var mundtlig blev gjort til genstand for omfattende bevisførelse ved retterne, idet man jo ikke umiddelbart kan lægge det til grund som værende sandt, når en person hævder, at en mundtlig aftale er indgået. Efter en grundig prøvelse fandt retterne det dog godtgjort, at parterne under et møde mundtligt havde aftalt, at den krænkende person i forbindelse med søtransport kunne stå for landevejstransport til og fra egne frysehuse. At domstolene fandt frem til dette, betød så også at det ikke var alle de foretagne landtransporter, der var i strid med konkurrenceklausulen. Det havde dog været noget mere sikkert, om denne mundtlige modifikation af en skriftlig klausul var blevet foretaget skriftligt, og det havde formentlig i høj grad betydet noget for omkostningerne forbundet med førelsen af sagerne for Østre Landsret og Højesteret.