Aftalelovens § 36 - tilsidesættelse af almindelige vilkår for brugen af betalingskort

Print

Skrevet af Forum Advokater d. 22/4 - 2004

En tidligere ansat i et konkursramt selskab var blevet opkrævet betaling for hans brug af et firmakreditkort. Det er et almindeligt vilkår i kreditkortselskabernes almindelige betingelser, at ansatte som
kortindehavere hæfter solidarisk og direkte for alle krav som følge af den pågældendes brug af et firmakreditkort, hvis der indgives konkursbegæring mod virksomheden. Det er dog en forudsætning, at den ansatte ikke kan godtgøre, at vedkommende på tidspunktet for brugen af kortet hverken havde eller burde have indsigt i virksomhedens overordnede økonomiske forhold og kendskab til, at indgivelse af en konkursbegæring kunne indtræffe. Man giver således den ansatte en mulighed for at bevise, at han ikke vidste, hvor galt det stod til.

Forbrugerombudsmanden afgav en udtalelse om, at det efter hans opfattelse er uforeneligt med den dagældende betalingskortlov at aftale en ubegrænset solidarisk hæftelse for ansattes brug af firmakreditkort.

I den konkrete sag var det ubestridt, at brugen af firmakreditkortet var sket i det konkursramte selskabs interesse.

Lønmodtageren var ansat som økonomichef og var på et tidspunkt indtrådt i selskabets bestyrelse.

Højesteret lagde til grund, at det omstridte vilkår i PBS´ almindelige betingelser var vedtaget mellem sagens parter og dermed blev sagen en rendyrket øvelse i anvendelse af aftalelovens § 36. På den måde er sagen blevet særdeles interessant ved afgrænsningen af, hvornår aftaler er så urimelige, at de må tilsidesættes.

§ 36 siger, at en aftale kan tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende.

Højesterets flertal fandt under henvisning til den ansattes ledende stilling, at der ikke var grundlag til at tilsidesætte den personlige hæftelse. Derimod så man grundlag til at tilsidesætte vilkåret om den omvendte bevisbyrde og omfortolkede således bestemmelsen til, at det var betalingskortselskabet, der skulle bevise, at den ansatte havde kendskab til selskabets ringe økonomiske forhold, og at han indså eller burde have indset en betydelig risiko for muligheden for konkurs.

Et mindretal på to højesteretsdommere fandt, at hæftelsesvilkåret i sin helhed måtte tilsidesættes efter aftalelovens § 36, idet vilkåret stiller lønmodtagere væsentlig ringere end efter dansk rets almindelige erstatningsansvarsregler.

Det vil sige, at retstilstanden nu er den, at de ansatte hæfter, men skal have indset eller burde have indset en betydelig risiko for muligheden for konkurs på det tidspunkt, hvor kortet tages i brug, og det er betalingskortselskabet, der skal bevise dette. Hvis ikke det lykkes, hæfter den ansatte ikke for forbruget på kortet, hvis det er sket i det konkursramte selskabs interesse.
(Højesterets dom af 5. februar 2004 sag 13/2003).