Aftale om levering af rapsolie ikke anset for indgået

Print

Oprettet d. 28/10 - 2005

En fabrik og en foderstofforretning havde i en årrække handlet sammen og bl.a. indgået aftaler om leverancer af rapsolie fra foderstofforretningen til fabrikken. Samhandelen foregik på den måde, at fabrikken afgav en telefonisk ordre til foderstofforretningen, som herefter fremsendte en skriftlig ordrebekræftelse til fabrikken. Fabrikken påførte ordrebekræftelsen fra foderstofforretningen sin skriftlige bekræftelse og returnerede den til foderstofforretningen.

I oktober 1997 returnerede fabrikken en ordrebekræftelse til foderstofforretningen med en tilføjelse om, at nogle særlige internationale voldgiftsregler (London) skulle gælde for aftalen. Disse voldgiftsregler ville bl.a. indebære, at parterne var afskåret fra at indbringe evt. tvister mellem sig for danske domstole. Foderforretningen svarede 4 dage (1 arbejdsdag) efter modtagelsen af den ændrede ordrebekræftelse, at man anså aftalen for bortfaldet, da fabrikken havde ændret de betingelser, der var blevet aftalt pr. telefon. Under de efterfølgende drøftelser kunne parterne ikke nå til enighed om vilkårene for handelen, og den blev derfor ikke til noget.

I mellemtiden steg prisen på den vare, som skulle have været handlet, hvorfor fabrikken havde interesse i at fastholde foderstofforretningen i handelen og indbragte tvisten om de manglende leverancer for den internationale voldgiftsret i London med påstand om, at foderstofforretningen var forpligtet til at levere den varemængde, der var aftalt. Foderstofforretningen bestred, at voldgiftsretten var kompetent, fordi man mente, at der ikke var aftalt voldgift.

Da voldgiftsretten imidlertid mente, at den var kompetent til at behandle sagen, anlagde foderstofforretningen en sag ved en byret i Danmark med påstand om, at fabrikken skulle anerkende danske domstoles kompetence i sagen vedrørende den manglende levering af varer, som havde en værdi af ca. DKK 2 millioner. Fabrikken begærede sagen afvist fra byretten under henvisning til, at der var aftalt
international voldgift.

Byretten anså det ikke for bevist, at der var aftalt voldgift og dømte fabrikken til at anerkende, at danske domstole kunne afgøre tvisten.

Denne dom ankede fabrikken til Landsretten, foretog dækningskøb og krævede erstatning for det påståede tab i den forbindelse. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse.

Fabrikken indbragte sagen for Højesteret, som meget klart udtaler:

"De voldgiftsvilkår, som fabrikken anførte på foderstofforretningens ordrebekræftelse indeholdt bestemmelser, der var så væsentlige for aftalens samlede indhold, at de krævede en udtrykkelig vedtagelse mellem parterne. På denne baggrund finder Højesteret, at der ikke blev indgået en endelig aftale mellem parterne, og at foderstofforretningen derfor var berettiget til at nægte at levere varerne på de vilkår, som fabrikken krævede, og stadfæster Landsrettens afgørelse."

Sagen havde da verseret i 7 år.

(UfR HD.2004/1490)

Kommentar: Sagen er en udmærket illustration af, hvor vigtigt det er, at man sikrer sig, at der foreligger det, man juridisk kalder ”overensstemmende accept” af et tilbud. Dette betyder, at for at der skal være indgået en aftale, skal samhandelspartneren have accepteret det, uden at der er foretaget ændringer i tilbuddet. Hvis samhandelspartneren ønsker, at tilbuddet skal have et andet indhold, bliver det ændrede tilbud anset for et nyt tilbud, som skal accepteres af den oprindelige tilbudsgiver, for at der skal foreligge en aftale.

I den daglige samhandel, som ofte til dels foregår på andre måder end skriftligt og i et stadig hurtigere tempo, er det vigtigt at holde sig dette grundliggende princip for øje og gennem juridisk rådgivning og rettidig omhu sikre, at man har forretningsgange, der kan opfange en evt. ”uoverensstemmende accept”, så den ikke upåagtet passerer. Hvis dette skulle ske, kan man risikere at blive bundet af ændringen i tilbuddet, fordi man i forretningsforhold (mellem professionelle) skal reagere ”straks”, hvilket vil sige inden for kortest mulig tid. I den over for beskrevne sag reagerede foderstofforretningen 4 dage efter, men det var over en week-end. 4 arbejdsdages reaktionstid kunne have bevirket, at foderstofforretningen kunne være ifaldet passivitet, d.v.s. at retten kunne have anset det ændrede tilbud for at være (stiltiende) accepteret af foderstofforretningen.