Krav i henhold til et betalingskort var ikke forældet efter 5 år

Print

Oprettet d. 26/8 - 2002

Eurocard har fået dom for, at krav på betaling for køb debiteret over kortet ikke forældes efter 5 år, men først efter 20 år.

Sagen vedrørte køb for i alt godt 25.000 kroner, der var foretaget af kortholderen i slutningen af 1988. Kortholderen rejste herefter til Tyskland. Eurocard forsøgte at kontakte kortholderen, både ved at skrive til den adresse han opgav at være flyttet til, og ved at lade sin tyske afdeling søge adresseoplysninger i Tyskland, uden resultat. Sagen bliver genoptaget i 1993, hvor Eurocard ved henvendelse til folkeregisteret fik oplyst en adresse i Tyskland. Eurocard sender en betalingsanmodning til denne adresse, uden at få reaktion. I 2000 erfarer Eurocard, at debitor er flyttet til Danmark og der indgives stævning.

Både retten i Århus og Vestre Landsret når frem til, at kravet ikke er omfattet af reglerne i forældelsesloven fra 1908, men derimod af forældelsesreglerne i DL 5-14-4 (fra 1638) – hvor forældelsesfristen er 20 år.

Retten fandt endvidere, at Eurocard havde forfulgt sit krav behørigt, det vil sige at henvendelserne i 1988-1990 og senere i 1993, ansås for tilstrækkelige til at afskære passivitet.

(Dom afsagt af Vestre Landsret, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2002, side 435)

Kommentar: De love, der regulerer om en fordring er forældet, er fra henholdsvis 1638 og 1908 – hertil kommer en række bestemmelser, der gælder på særlige retsområder, som for eksempel veksler og checks.

Loven fra 1638 fastsætter en 20-årig forældelsesfrist som hovedreglen. I 1908-loven er der fastsat en 5-årig forældelsesfrist for en lang række enkeltforhold. Disse dækker langt de fleste af de forhold vi i dagligdagen berøres af, men altså ikke alle forhold; ikke mindst er der sket en udvikling i de måder vi handler og betaler på siden 1908 – betalingskortet er et eksempel herpå.