Nøgenhed og erotik er i orden, når bare det er sjovt

Print

Skrevet af Jesper Rye Jensen d. 14/3 - 2016

Den 24. september 2015 fik filmen ”Klovn Forever” præmiere i de danske biografer. Filmen er, ligesom den tidligere Klovn-film og TV-serien, domineret af en seksuel sprogbrug, og indeholder scener der, som Medierådet beskriver det, eksplicitte og meget direkte seksuelle skildringer, der er på grænsen til det pornografiske. Filmen blev markedsført i offentligheden med en trailer og en plakat der indeholdt nøgenhed og erotiske – og efter nogens opfattelse pornografiske elementer.

På baggrund af at have modtaget 28 klager over den pågældende markedsføring af filmen, har Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen har lejlighed til at vurdere lovligheden af markedsføringen.

Klagerne gjorde gældende, at traileren og plakaterne, der blandt andet har været opsat på stationer og på busstoppesteder, var anstødelige og krænkende, og potentielt kunne påvirke børn og unge negativt.

Forbrugerombudsmanden har vurderet markedsføringen efter tre forskellige regler; markedsføringsloven § 1 om god markedsføringsskik, ordensbekendtgørelsen § 9 om plakater med anstødelig karakter, samt markedsføringsloven § 8 om reklamer rettet mod børn og unge.

Ved vurderingen af om en given reklame strider i mod god markedsføringsskik, skal der foretages en afvejning af den erhvervsdrivendes kommercielle ytringsfrihed over for almene samfundsinteresser, hvorefter anvendelsen nøgenhed og erotik skal være i overensstemmelse med fremherskende samfundsmæssige og kulturelle normer for anstændighed. En reklame, hvor der indgår nøgenhed og erotik er som udgangspunkt kun være i strid med god markedsføringsskik, hvis den utvivlsomt er egnet til at vække forargelse.

Efter ordensbekendtgørelsen § 9 må der, som nævnt, ikke opsættes plakater der har anstødelig karakter. Af forarbejderne fremgår det, at seksuelle billeder skal være af en vis grovhed for at kunne betegnes som anstødelige. Domstolene har en enkelt gang haft lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet, og her kom retten frem til, at en plakat med to afklædte kvinder og en dildo ikke var anstødelig i kontekst den anvendt.

Endelig fremgår det af markedsføringsloven § 8, at reklamer rettet mod børn og unge skal være udformet på en sådan måde, at der tages hensyn til modtagerens naturlige godtroenhed og manglende erfaring og kritiske sans. Plakater der er opsat på offentlige steder, hvor det er naturligt at børn færdes, bør ikke indeholde billeder, der kan skade børn psykisk eller moralsk, herunder ved krænkelse af deres naturlige blufærdighed.

Forbrugerombudsmanden konkluderede, at der ikke var grundlag for at kritisere markedsføringen i relation til hverken markedsføringsloven eller ordensbekendtgørelsen. Begrundelsen herfor er, at markedsføringen og filmen i sig selv i vidt omfang bygger på humor, og at der ikke er holdepunkter for at antage, at traileren eller plakaten utvivlsomt vil vække forargelse. Endvidere antog hun, at traileren ikke var rettet mod børn og unge idet filmen ikke var tilladt for børn under 15 år. I relation til plakaterne var der ikke noget grundlag for at antage, at plakaten kunne skade børn psykisk eller moralsk.

Afgørelsen viser, at der er et vidt spillerum for kreativiteten og den kommercielle ytringsfrihed, når der udformes reklamer. Samtidig må man også konstatere, at der anvendes nogle begreber, som det kan være vanskeligt for den erhvervsdrivende at kende det præcise indhold af, medmindre man kender Forbrugerombudsmandens praksis, og selv da er det vanskeligt, da det er begreber der udvikler sig i takt med samfundets udvikling.

Afgørelsen viser også, hvor firkantet det bliver, når man forsøger at definere anstændighed på baggrund af juraen.